Sæt visionen højere end frygten

Sæt visionen højere end frygten

Sæt vision højere end frygt

Sæt visionen højere end frygten

Hvis du har et mål eller en vision så skal du sætte den højere end din frygt. Din frygt og dine undskyldninger er løgne dit sind bruger til at holde dig i komfortzonen. Lad visionen guide din vej til succes – ikke frygten.

I tirsdags (d 27 september) var jeg så heldig at deltage i et gratis event af Steinar Ditlefsen og Anders Søndergaard. Et fedt arrangement med over 500 tilmeldinger og et interessant program omkring selvudvikling og coaching. Jeg kom især for selvudviklingsdelen, da det er et område jeg dels synes er spændende og dels tror på indeholder stort potentiale for min egen succes. En af pointerne fra dagen var at sætte sin vision højere end sin frygt og det har jeg skrevet dette indlæg om.

Du kan selv lave en miniøvelse ved på samme måde som mig at reflektere over spørgsmålene ned igennem blogindlægget. Hvis du gør det er jeg utrolig interesseret i at du vil dele dine oplevelser og overvejelser.

Hvornår får du gennembrug?

Den første øvelse går ud på at reflektere over hvornår man selv mener man har fået et gennembrud. Det kan i første omgang være en god øvelse at tænke gennembrud, da det er mere målbart end hvad vision og mål normalt vil være.

Jeg opsatte nogle kriterier for mit gennembrud og tog udgangspunkt i smykkemærket. Mine refleksioner inkluderer at komme ud og ligge i +100 butikker, at have minimum 100 designs med halvårlig ny kollektion samt at have et årligt salg på 10 mio. Gennembruddet er realistisk om end ambitiøst.

Hvordan ser dit gennembrud ud?

Sæt tal på hvor langt du er kommet

Herefter skal man sætte tal på hvor tæt man er på at nå gennembruddet.

Det vigtige her er at man er komplet ærlig overfor sig selv. Vi er vores egen værste fjende og vores sind snyder os konstant med forkerte følelser og overbevisninger. Derfor skal man stræbe efter hudløs ærlighed når man sætte tal på hvor langt man egentlig er fra gennembruddet.

For mig selv beskrev jeg mit niveau på en skala fra 1 til 10 til 3 ud af 10.

På en skala fra 1 til 10 – hvor langt er du fra dit gennembrud?

Hvilke årsager ligger til grund for hullet

Herefter skal vi se på årsager til at der er et hul imellem der hvor vi er nu og vores gennembrud. Med andre ord ser vi på hvilke undskyldninger vi bruger overfor os selv til at retfærdiggøre at vi ikke når gennembruddet.

Selv havde jeg årsager som manglende indsats, mangle resurser til investeringer, manglende tid og manglende prioritering.

Hvilke årsager og grunde er der til differencen hos dig?

Undskyldninger

Alle vores årsager og grunde bunder i undskyldninger. Undskyldninger er hjernes værktøj til at retfærdiggøre frygt. Undskyldninger er en slags løgn vi bruger overfor os selv for at forblive i komfortzonen og ikke komme ud over rampen.

Ofte er det derfor frygten der begrænser os og ikke den manglende tid eller den manglende prioritering. Frygten ligger til grund for at vi ikke kommer videre. Det handler her igen om at se indad og være helt ærlig overfor sig selv og sine undskyldninger.

Eksempelvis reflekterede jeg over min frygt omkring salg. Jeg føler en stor utryghed ved at komme ud over rampen, kontakte butikker og lave kold kanvas med mit produkt. Ofte har jeg brugt undskyldninger som at jeg ikke lige havde produktet helt klart eller at jeg ikke havde tid i dag. Undskyldninger mit sind bilder mig ind for at slippe for at komme ud af komfortzonen.

Hvilke undskyldninger bruger du?

Hvilken frygt dækker dine undskyldninger over?

Sæt din vision over din frygt

I sidste ende ønsker vi alle at nå gennembruddet. Vi ønsker at nå vores vision og blive succesfulde i vores egne øjne. For at det skal kunne lykkedes gælder det om at sætte vores vision og ønske om gennembrud så højt at frygten ikke begrænser os. Vi skal med andre ord sætte visionen over frygten – lade visionen og målet styre os i stedet for frygten. Man skal være villig til at tage en risiko og smide frygten væk for at nå sit mål og sit gennembrud og det kræver nogle fundamentale selvrefleksioner og ændringer.

Anders Søndergaard havde en rigtig god pointe om netop det at ændre sig selv:

’Hvis jeg vil ændre mit liv , må jeg ændre mit liv, ikke bare ting i mit liv’

Det handler altså i første omgang om at se indad. Hvilke begrænsninger holder vi selv op for os selv? Hvilke undskyldninger bruger vores sind som en løgn for at vi kan vedblive at være i komfortzonen og ikke tage reel aktion på vores vision? Det første skridt er en erkendelse af at vi har en frygt og at den begrænser os. Først herefter kan vi arbejde med frygten, se den i øjnene og overkomme den.

Jeg synes uanset hvor mange gange man læser og hører om personlig udvikling så kommer der altid ny gejst og energi ud af det. Det gjorde der også denne gang for mig og jeg tog samme dag aktion på to ting: Arrangere fotoshoot til ny kollektion og opstarte blog tilknyttet webshoppen. Derfor synes jeg at selvom man ved noget så kan det stadig give noget at få det at vide igen – inspiration og gejst!

Fik du noget ud af at kigge lidt indad på din frygt, dit gennembrud og dine undskyldninger?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
Sæt visionen højere end frygten, 5.0 out of 5 based on 2 ratings
Spred god karma og del
Share on Facebook
Facebook
0Share on Google+
Google+
0Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email

2 svar

  • Spændende indlæg, selvudvikling er altid spændende at læse om. Jeg tror især på at de fleste af os kender til det med undskyldninger, jeg har heldigvis lært mig selv at bruge frygt på en positiv måde. Hvis du f.eks. skal igang med at få smykkerne ud i butikkerne, så kan det være du har et window of opportunity som du skal udnytte før det er forsent.

    Jeg tror også at det handler meget om miljøet. Jeg læste et fedt blogindlæg fra harvard business school også om selvudvikling hvor de havde et ret sigende eksempel. Der var en kollega der pludselig havde tabt sig gevaldigt, så bloggeren snakkede med ham om hvad der skulle til. Personen sagde at han havde prøvet alt, træning, spise sundt osv – det virkede også, bare ganske kort. Han kunne ikke klare at undvære mad, så hans løsning var at få en operation som gjorde at hans trang til mad blev mindre. Det betyder med andre ord at hvis vi skal ændre vores vaner skal vi ændre vores miljø, da det skaber forudsætningerne for os. Så det er også ganske vigtigt at overveje om man har struktureret sit miljø så man øger muligheden for success 🙂

  • Rigtig spændende indlæg, synes der er en del guldkorn man kan gøre brug af
    Mange tak
    Mvh, Tobias

Skriv en kommentar

Venligst indtast navn Please enter an valid email address. Skriv venligst en besked

Gratis bog om søgeordsanalyse

Få den gratis +50 siders bog der gennemgår søgeordsanalysen fra formål til udførsel og til brug. Du tilmelder dig samtidigt nyhedsbrevetSøgeordsanalyse bog

Få hjælp mit bureau, s360

Til dagligt sidder jeg hos det digitale marketing bureau s360 som Head of SEO. Hvis du har behov for hjælp, er du mere end velkommen til at tage fat i os.

Du kan også læse mere om, hvordan vi hjælper med SEO, PPC, Konverteringsoptimering, Google Analytics eller nogle af vores andre digitale marketing ydelser