Sæt mål i livet

Sæt mål i livet

Sæt mål i livet

Her til nytår er der utrolig mange der laver nytårsfortsæt og andet midlertidigt bavl. I mine øjne er nytårsfortsæt useriøse, spild af tid og vil i langt de fleste tilfælde lede til personlige nederlag. Hvorfor? simpelthen fordi de ikke er tænkt igennem, ikke skrevet ned og ikke kommer indefra. I stedet for nytårsfortsæt skal vi tænke i mål! Fastsæt mål for at nå i mål – har du ingen mål når du  nemlig aldrig i mål. Denne pointe giver god mening, men hvordan fastsætter vi lige disse mål, hvordan skal de se ud og er det i virkeligheden så nødvendigt at have sådanne mål for at vi kan være lykkelige?

Disse spørgsmål ligger til grund for dette blogindlæg, læser du med kan du dykke med mig ned og undersøge hvordan selv-konkordante mål udformes, hvordan disse eksempelvis kan se ud samt hvordan vi øger sandsynligheden for rent faktisk at nå i mål. Min viden kommer til udtryk på baggrund af Tal Ben-Shahars bogen ”Lykkeligere”, som du kan læse anmeldelsen af her, lagt sammen med egne erfaringer og perspektiver.

Personligt har jeg en klar filosofi om at det ikke målet i sig selv, der er vigtigt, men i langt højere grad selve rejsen. Lad mig lige uddybe det en gang: Selv om det er utrolig vigtigt at have mål så må disse ikke komme til at overskygge det der i mine øjne er det eneste mål nemlig lykke.

Når vi eksempelvis har mål om en god karakter eller en forfremmelse på jobbet udløser dette kun en kortvarig lykke når de opfyldes. Kortvarig lykke, der hurtigt bliver erstattet af tomhed og herefter et nyt opsat mål vi kan spæne efter, hvilket i mine øjne langt fra er vejen hverken til bedre at komme i mål eller blive lykkelig.

Selv-konkordante mål

Det bærende ved selv-konkordante mål er at de er mål, der er en del af os selv. Dvs. Det er nogle mål, der er dybt forankret i vores personlighed og som udelukkende bliver forfulgt ud fra et personligt valg. Mange af de mål vi stiller os i dag er på en eller anden måde påduttet udefra på baggrund af værdier og holdninger, der ikke har noget med os selv at gøre. Et eksempel på dette kan netop være gode karakterer eller forfremmelser, der enten danner grundlag for at imponere eller for at blive anerkendt af venner, forældre eller andre næste i ens liv. Ikke at negligere sådanne mål, men det vigtigste er de i stedet kommer helt indefra fordi vi finder dem vitale for vores personlighed og vores tilfredsstillelse.

Når vi først har opsat mål, der kommer dybest fra vores sind er næste udfordring så ikke bare at gøre dem en del af os selv, men også at modstå det enorme udvendige pres, der kan skubbe os i den forkerte retning. Vi skal altså først fastsætte, hvad der virkelig giver mening for vores liv, sætte mål omkring disse og så død og pine være tro mod disse mål. Denne kamp imellem indre og ydre drivkræfter er ikke et enten eller – ved selv-konkordante mål skal de indre drivkræfter simpelthen være stærkere end de ydre. Ellers er det ikke selv-konkordante mål og vi vil på sigt føle pligt i stedet for lyst.

Selv-konkordante mål er ikke definitive, de skal oplive tiden i stedet for at slå den ihjel. Mål kan gøre os mere strukturerede, men de kan også give os tunnel syn, således at vi ikke ser de kæmpe muligheder, der ellers måtte ligge på vores vej. Derfor er jeg personligt og især på den lidt længere bane klart imod definitive mål, der skal måles og vejes i konkrete tal.

Forfølger vi vores dybeste mål bliver vi ikke blot mere lykkelige, vi bliver også mere succesfulde – lykke og succes er simpelthen produkter af hinanden. Har du opstillet de helt rigtige mål for dig selv vil du ikke længere strejfe formålsløst omkring og bruge din dyrebare engangstid på ting du har pligt til at gøre, men i virkeligheden ikke ønsker!

Derfor er min pointe: Sæt dig ned og tænkt grundigt igennem hvad er dine selv-konkordante mål?

Sådan kommer vi i mål – værktøj til dine mål

For at komme mål med de langsigtede mål må vi sætte delmål op. Dette er også Sharhars pointe og han fremhæver at et godt værktøj til rent faktisk at komme i mål med vores selv-konkordante mål på er ved  at opsætte både kortsigtede og langsigtede mål samt lave en helt konkret handlingsplan for os selv.

Langsigtede mål er mål, der strækker sig imellem 1-30 år og måske endda resten af vores liv. Målene skal være udfordrende, men ikke nødvendigvis helt konkrete. Det vigtige er at det ikke nødvendigvis er et must at målene nås, men nærmere at de giver dig udfordring undervejs og derfor lægger op til at det er turen, der er det vigtig, ikke målet

Kortsigtede mål er en opdeling af de langsigtede, hvad skal du nå inden for det næste år for bedst muligt at tjene dine langsigtede mål.

Handlingsplanen er så det du mere konkret skal gøre i den kommende måned, uge eller endda dag for nå i mål med de kortsigtede mål og derved også de langsigtede på den længere bane.

Personligt har jeg delt dem op således at de langsigtede mål er generelle retningslinier for hvordan jeg vil leve mit liv, livsprincipper om man vil. Det er mål der som sådan aldrig opfyldes, men som altid fungerer som en ledestjerne for mine mere konkrete og kortsigtede mål. Disse har jeg som regel fastsat i en periode på imellem et halv til et helt år, men handlingsplanen er det jeg vil gøre inden for den næste måned.

Eksempel på mine selv-konkordante mål

Jeg har valgt kun at lægge et lille udsnit af mine mål op omkring iværksætteri. Jeg har desuden sat personlig udviklingsmål, sundhedsmål samt kærlighedsmål op for mit liv og her kan du selv variere alt efter hvad der vigtigst for dig. Eksemplet er på alle måder ment som et eksempel, du kan lade dig inspirere af det, men opsæt dine egne selv-konkordante mål – ellers bliver det aldrig lysten, der driver værket.

Langsigtet inden for iværksætteri:

Jeg vil altid engagere mig i den projekter jeg finde interessante i stedet for dem det giver størst afkast. Finder jeg ikke længere et projekt interessant skal jeg skifte eller bringe nye udfordringer ind i projektet.

Kortsigtet inden for iværksætteri:

Inden udgang af 2011 skal der være en årlig omsætning på minimum 2.000.000 og et overskud på minimum 150.000 i virksomheden. Af denne omsætning skal minimum 10 % være fra det tyske og internationale marked.

Jeg vil inden udgangen af januar 2011 have lanceret en magentoudgave af e-scarf, samt lanceret et nyt smykkebrand.

Handlingsplan iværksætteri:

Arbejde min 5 skemalagte timer hver uge på e-scarf frem til 1. Marts

Arbejde 10 skemalagte timer hver uge på smykkedelen, Magentodelen eller den sproglige udvidelse af e-scarf

Syntes du indlægget var interessant så vil jeg anbefale dig at læse følgende artikel netop omkring at sætte mål i livet. Betragt dette blogindlæg som en motivation samt som en viden du skal have inden du kan lave de helt rigtige mål og gå så igang med det mere hands-on værktøj du finder i artiklen her. Artiklen består af 15 konkrete trin til hvordan vi rent faktisk når i mål med de mål vi har set op for os selv samt hvordan vi sætte disse mål op.

En af de punkter jeg selv har fået rigtig meget ud af og som supplere dette blogindlæg super godt er trin 4. Trin 4 går i alt sin enkelthed ud på at lave en liste over hvordan det vil føles at opnå det enkelte mål – når vi sætter ord på dette får vi en fornemelse hvad der venter forude, hvilket være med til at motivere os selv yderligere i hårde situationer.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (4 votes cast)
Sæt mål i livet, 5.0 out of 5 based on 4 ratings
Spred god karma og del
Share on Facebook
Facebook
0Share on Google+
Google+
0Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email

1 svar

  • Tak for en god artikel som mange kunne lære noget af.

    Jeg sælger kosttilskud, og kan tydeligt se at folk har svært ved at holde deres nytårsforsæt. I januar -marts sælger vi uffateligt meget protein pulver o.s.v. til alle de som nu har bestemt sig for at de vil i gang med at træne hårdt, men efter et par måneder går det stærkt ned af bakke.

    Jeg er sikker på at det skyldes at folk ikke sætter sig nogle realistiske mål og delmål, og derved hurtig mister motivationen og lysten idet de får et nederlag.

    Håber du når dit mål med dit firma. Vi har også startet op i Tyskland, og der er en del hårdere konkurrence end i DK og jeg tror at du bliver nødt til at have et tysk firma hvis du virkelig vil satse på Tyskland.

    Held og lykke med projektet.

Skriv en kommentar

Venligst indtast navn Please enter an valid email address. Skriv venligst en besked

Gratis bog om søgeordsanalyse

Få den gratis +50 siders bog der gennemgår søgeordsanalysen fra formål til udførsel og til brug. Du tilmelder dig samtidigt nyhedsbrevetSøgeordsanalyse bog

Få hjælp mit bureau, s360

Til dagligt sidder jeg hos det digitale marketing bureau s360 som Head of SEO. Hvis du har behov for hjælp, er du mere end velkommen til at tage fat i os.

Du kan også læse mere om, hvordan vi hjælper med SEO, PPC, Konverteringsoptimering, Google Analytics eller nogle af vores andre digitale marketing ydelser