Start en webshop for 5.000 kr!

Start en webshop for 5.000 kr!

Tobias Ehlig har spurgt mig, om han måtte skrive en artikel til bloggen omkring det at starte en webshop for en så lille investering som mulig. Det synes jeg var meget interessant og Tobias har netop gjort dette. Han har startet en webshop for under 5.000 kroner! Læs her hvordan

Start en webshop for 5.000 kr!

Der findes mange gode undskyldninger for ikke at udleve sine iværksætterdrømme, og en af de mest populære er mangel på kapital. Går du med en drøm om at starte din egen webshop, så gør jeg i dette indlæg dine økonomibaserede undskyldninger til skamme.

Du får her et webshop-regnskab fra den virkelige verden, hvor butikken er startet for blot 5.000 kroner. Og er vi enige om, at alle i Danmark har mulighed for at skrabe 5.000 kroner sammen efter et par måneder med reklameomdeling eller flaskesamling?

Denne case er lavet på baggrund at webshoppen eKondom.dk, som jeg startede i november 2013.

2.545 kroner + varelager

Du køber dit domæne med tilhørende webhotel for 1 år hos UnoEuro, og installerer herefter nemt Prestashop gratis herpå. Du finder så et lækkert tema hos fx TemplateMonster. Fordi det oprindelige check out-flow i Prestashop er ekstremt bøvlet køber du et one page checkout-modul med support, som udvikleren derfor opsætter specifikt efter dine ønsker.

Du køber nu et business light-abonnement hos Ewire, som kun koster et engangsbeløb – så er du i gang med at modtage betalinger samme dag, og slipper for alt hvad der hedder indløsningsaftale hos NETS og dyrt betalingsmodul. Ewire tager ganske vist en større del af din omsætning end NETS, men til en start er det helt fint.

Du går nu ind på Amino eller andre steder hvor der sidder dygtige unge grafikere klar til at lave et skrabet logo til dig for bare 500 kroner.

Nu har du brugt 2.545 kroner, og har derfor 2.455 kroner tilbage til varelager af dit budget på 5.000 kr. Alt efter hvad du vil sælge kan dette være for lidt, men ønsker du blot at prøve det hele af ved fx at sælge elektrionik-dimser fra Kina, så er du fint dækket ind.

Her ser du opgørelsen over dine udgifter, inden du investerer i varelager.

 

UnoEuro (webhotel og domæne, 1 år): 257 kr.

TemplateMonster (Prestashop tema): 772 kr.

Prestashop Modules (one page checkout): 621 kr.

Ewire (komplet betalingsløsning): 395 kr.

Grafiker (design af simpelt logo): 500 kr.

I alt: 2.545 kr.

Du kan altså starte webshop med blot 5.000 i kapital – det har jeg netop bevist. Når det så er sagt, så valgte jeg i mit tilfælde at investere lidt flere penge i at få designet et ordentligt logo fra starten af, samt at købe rimelig stort ind for at kunne få gode priser hos leverandørerne. Dette gjorde jeg fordi min økonomi kunne holde til det, men jeg kunne også sagtens være kommet i gang for blot 5.000 kroner. Så havde jeg bare valgt at åbne webshoppen med 5-10 produkter i stedet for mine 18 produkter.

Markedsføring for 0 kroner

Du har nu en velfungerende webshop – den vinder nok ingen priser for mest unikke design eller banebrydende features, men den er ganske udmærket, og vigtigst af alt, så er du kommet i gang. Nu må du for guds skyld ikke lave den fejl at tro, at bare webshoppen er online, så vil det strømme til med købere.

Sagen er nemlig den, at når du åbner en webshop fra dag 1, så svarer det til at åbne en fysisk butik midt ude i en ørken. Ingen kommer forbi din butik, og ingen har udsigt til at komme til det, hvis du ikke ”rykker den ind imod et mere befolket område”. Hvis du havde 100.000 kroner til markedsføring, så var det oplagt at købe en masse annoncer på Google og Facebook, og så ville folk strømme til. Men det har du ikke, og derfor vil jeg nu komme med nogle bud på, hvilke alternativer du har, som kun kræver din tid, og ikke dine penge.

Synlighed på Google er for mange webshops den primære kilde til trafik og kunder. Det er helt sikkert også en kilde du skal arbejde på at tiltrække trafik fra. Det kræver dog at du ved lidt om søgemaskineoptimering (SEO), eller har mod på at få det lært. Du skal også regne med, at der vil gå nogle måneder inden du ser resultater af dit arbejde, specielt hvis du er på et konkurrencepræget marked.

Samtidig bør du begynde at være aktiv på de sociale medier, og her vil Facebook i mange tilfælde være det oplagte valg; det afhænger dog af dit produkt. Opret en Facebook-side for din webshop, og bidrag med noget værdifuldt indhold, som engagerer dine fans. Er dine produkter interessante at tage billeder af, så kan det være at Instagram er et bedre valg i lige præcis din situation. Du bør også forsøge at samle nogle følgere på din Google+-side, da det i fremtiden vil få stor indflydelse på dine placeringer i søgeresultaterne

Som nystartet bør du desuden ikke være bange for at dele lidt ud af din avance ved et salg. Et godt trick til gratis eksponering af din nye webshop er, at kontakte diverse rabatsider på nettet, og give dem en rabatkode på 10-15 % – igen alt efter dit produkt. Det kan både være almindelige rabatter, og studierabatter. Det betyder at du får spredt din webshops navn og et link hertil, og du skal se de salg der kommer igennem disse rabatsider, som salg du ellers ikke ville have haft. Så lad være med at græde over de 15 % du har mistet, men glæd dig i stedet for over de resterende procenter som du trods alt har tjent.

Generelt handler alt din markedsføring i starten om at være ydmyg, og om at tage hvad du kan få. Hvis du bare sidder derhjemme og venter på at kunderne kigger forbi din butik midt ude i ørkenen, så skulle du bare have ladet være med overhovedet at starte webshoppen. For som du helt sikkert vil opleve, så er det først når der begynder at komme rigtig godt gang i salget, at det at have en webshop er fedt for alvor.

Så hvad venter du på? Kom nu i gang med at udleve dine drømme!

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til noget af det jeg har skrevet her i indlægget, så vil jeg meget gerne høre fra dig i kommentarfeltet herunder.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.3/5 (7 votes cast)
Start en webshop for 5.000 kr!, 4.3 out of 5 based on 7 ratings
Spred god karma og del
Facebook0Google+20LinkedIn0Twitter2Email

3 Response Comments

  • Tak for taletid, Nikolaj!

    Lad mig endelig vide, hvis nogen af jer har spørgsmål til artiklen!

    //Tobias

  • Hej, hvad har du af råd med hensyn til indkøb af varer og kontraktindgåelse? Hvordan kommer jeg igang med det både praktisk som økonomisk?

    • Hej Sarah,

      Beklager at jeg først ser din kommentar nu.

      Min erfaring er, at det ikke er så kompliceret som man kan komme til at bilde sig selv ind. For mig har det at købe ind fra leverandører ikke krævet meget mere end at købe som almindelig forbruger.

      Mvh
      Tobias Ehlig

Skriv en kommentar

Please enter your name. Please enter an valid email address. Please enter a message.

Brug for hjælp?

Jeg arbejder til daglig som Head of Search i det digitale bureau Deducta Search. Hvis du har brug for hjælp kan du blive ringet op ved at udfylde formen herunder:

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

tlf (skal udfyldes)

Din besked

1+1=?