PR og SEO – 9 trin til at få PR til at arbejde sammen med SEO

PR og SEO – 9 trin til at få PR til at arbejde sammen med SEO

At få integreret dine PR aktiviteter med dit SEO er svært, men det kan skabe fantastiske resultater for begge områder, når det bliver gjort rigtigt. Viden omkring linkbuilding og SEO kan gøre PR arbejdet enormt effektivt og kreativt. Viden omkring vinkler og værdi for læsere og journalister kan give værdifulde indsigter og skabe historier med kant.

Sammen kan PR og SEO skabe kampagner og historier, der tiltrækker adskillige links fra stærke og troværdige websites samt giver synlighed overfor mange nyhedslæsere. I dette blogindlæg kan du læse om, hvad en SEO Specialist og en PR specialist typisk laver og hvordan du får de to verdener til at mødes. 

PR og SEO

Inden vi dykker ned i, hvordan du bringer de to verdener sammen, så lad os lige tage et kig på, hvad det er for to verdener:

Hvad laver en SEO specialist typisk

SEO er et enormt bredt område, der spreder sig over mange forskellige discipliner. SEO handler om at forstå Googles algoritme og optimere websitet og dets marketing ud fra den. For nemhedens skyld kan vi dog opdele en SEO Specialist arbejdsområder i tre:

  • Teknik: Specialisten laver analyse og optimering i samarbejde med webbureau eller udviklere rent teknisk. Det sikrer områder som korrekt indeksering, hurtig loadtid, mobilvenlighed, udnyttelse af struktureret data og korrekt struktur og IA på websitet.
  • Tekstforfatning og onsite optimering: SEO specialisten laver søgeordsanalyser og indholdsanalyse med henblik på at udarbejde og optimere websitets indhold – enten selv eller sammen med tekstforfatterne tilknyttet. Det skaber søgbart indhold og bedre titler og meta beskrivelser, der tiltrækker kliks og højere klikrate i Google.
  • Linkbuilding: Specialisten analyserer egne links og konkurrenters links og bruger denne indsigt til at skabe flere links igennem outreach. Linkbuilding sker enten alene igennem outreach eller i sammenhæng med at skabe linkværdigt indhold.

Hvad laver en PR specialist typisk

Public Relations eller PR er et område, hvor du journalistisk forsøger at skabe reach hos pressen. Det gør at du skal tænke som journalister, når du forsøger at skabe historier. Jeg har herunder  i fire punkter vist nogle af PR specialistens typiske arbejdsopgaver:

  • Konceptualisere historier: Første del af at være PR specialist handler om at lede efter og finde den god historier hos virksomheder. Det gør journalister klassisk efter de gængse nyhedskriterier.
  • Lave Interviews og indsamle data: For at en historie skal blive god må PR specialisten sørge for at have sine kilder på det rene. Dette kan enten ske kvalitativt igennem interviews eller kvantitativt igennem dataindsamling.
  • Udarbejde indhold: Historier skal tekstforfattes, da tekst er det typiske format der arbejdes i. PR kan også arbejdes i lyd eller video, men her skal for mange PR specialister eksterne personer på produktionen. Tekstforfatning er derfor et vigtigt område for en PR specialist, der skal sørge for at tekst, ord og lyd af artikler og pressemedelelser rammer det ønskede høje niveau.
  • Lave Outreach til pressen: Når historien er blevet udarbejdet er det PR specialistens opgave at sikre, at den bliver spredt til journalister, der har for sinde at bringe historierne. Nogle PR specialister har nogle faste journalist kontakter, men de fleste har blot lister af journalister, som de rækker ud med historier til.

Hvorfor SEO og PR skal arbejde sammen

Der er tydelige overlap i ovenstående arbejdsopgaver for både SEO og PR specialist, som vi bør iscenesætte.

Links som følge af bragt historier skaber værdi for de organiske placeringer og dermed organisk SEO trafik. Det gør de fordi links viderefører linkværdi til websites og hæver dets autoritet. Autoritet er stadig den vigtigste faktor i Googles algoritme, hvilket gør links fra medierne til noget af det, der kan rykke dine placeringer mest muligt. Jo stærkere et website og en side på websitet er, jo mere autoritet kan de videreføre. Derfor er et link fra et website som pol.dk eller dr.dk nogle af de stærkeste links du kan skaffe i Danmark.

Den næste grund er at SEO influerer PR med den viden og data SEO specialister har omkring hvilke historier der bliver linket til og delt. Data og viden som SEO specialister har igennem udbredt brug af SEO værktøjer som Ahrefs, LinkResearchTools og Majestic, der alle kortlægger netop autoritet og troværdighed i links for de websites du vælger at analysere.

Der bruges adskillige mandetimer på at lave linkbuilding hos SEO specialister og bureauer. Hvis den viden PR specialister har omkring, hvad der får journalister til at udgive historier samt hvad der i det hele taget er en god historier, kommer i spil kan disse timer investeres langt bedre og mere effektivt.

PR specialister har ofte kontakter inden for den journalistiske verden, som kan udnyttes til at få historier lettere igennem. Dermed ikke sagt at journalister sidder inde med den hellige gral, da jeg har set flere eksempler på at denne blot består af et excel ark med 200 emails til journalister, som der så rækkes ud til med standard outreach emails. Ikke noget som fungerer yderligere godt.

To verdener mødes

PR har ændret sig fra at være en meget relationsbåret disciplin, hvor PR specialister i høj grad har udarbejdet historier, som så er blevet sendt ud som pressemeddelser. Dette virker ikke længere lige så effektivt som før, da relationer betyder mindre for journalister, der hver dag tynges med stadig strammere deadlines og mindre tid til fordybelse i hver artikel.

SEO, herunder primært linkbuilding, har ændret sig fra at være en disciplin, hvor man byggede links til at være en disciplin, hvor man skal fortjene links. Dette virker ikke længere, da Google konstant strammer grebet om uægte og unaturlige links. Websites der bygger kunstige links er i farezone for at blive straffet af Google for at have manipuleret sig til bedre placeringer.

Disse to udviklinger gør, at verdener mødes med samme mission:

At bygge indhold og historier op, som journalister og andre interessenter vil bringe og linke til. 

Men hvordan får vi det så til at ske. Jeg har herunder forsøgt at samle 9 trin, som SEO specialisten og PR specialisten skal igennem for at bygge bro og synergi imellem disciplinerne.

9 trins raketten til at samarbejde SEO og PR imellem

Herunder har jeg samlet en raket, der får din SEO og PR specialist til at arbejde tættere sammen og få langt mere succesfulde kampagner.

  1. Lav fælles mål: Bestem et fælles mål for hvad henholdsvis PR og SEO skal opnå både på den lange og korte bane. Hvor meget betyder eksempelvis links for kampagnen og er det offline eller online i vil gå efter. Og er det nødvendigvis nyhedssider i vil gå efter eller kan det lige så godt være andre typer af websites, herunder eksempelvis kommuner eller skoler.
  2. Lav research hver for sig: Når du har to personer med spidskompetencer i vidt forskellige områder så giver det mening at lave noget desktop research hver for sig. På den måde får du åbnet op for nogle tankestrømme med afsæt i hver sit område, som senere kan smelte sammen til fantastiske idéer.
  3. Brainstorm sammen: Når du sætter en SEO specialist sammen med en PR specialist til en brainstorm omkring kampagner, koncepter med udgangspunkt i ovenstående research så sker der kreativ idé udveksling på et helt nyt niveau.
  4. Tænk søgeord ind: Selvom det indhold der er søgbart ikke nødvendigvis er linkbart (læs evt. dette blogindlæg), så kan du stadig med stor fordel tænke din søgeordsanalyse ind i arbejdet, så du får dækket de områder og spørgsmål kunderne har. Det kan dels gøre at de artikler og det indhold, der bliver produceret skaber organisk trafik  i sig selv og dels gøre at indholdet bliver mere vedkommende og relevant for målgruppen.
  5. Tænk proprietært indhold: Hvis du skal have nogle websites til at linke til lige netop dit indhold, så skal det være unikt og ikke noget, som man selv kan skabe eller bygge. At indhold er proprietært betyder at journalister har et sted at linke hen som eksempelvis data fra en undersøgelse, en beregner, en interaktiv data visualisering etc.
  6. Byg Indholdet sammen: Herefter skal du bygge indholdet. Hvem af jer der gør det er ikke så vigtigt, men det vil ofte være en øvelse de to specialister skal gøre sammen. Ligesom der måske skal hentes ekstern hjælp ind til udvikling, grafik eller databehandling.
  7. Koordinér indholdet: Koordinér indhold på tværs af alle kanaler herunder website, sociale medier, e-bøger, nyhedsbrev, pressemeddelelser og annoncer etc. På den måde kan jeres kampagner og arbejde være konsistent på tværs af alle kanaler. Det er vigtigt, at i kan bruge indholdet på flere forskellige måder, da det, som du ved, er dyrt at lave kvalitetsindhold, så det skal også kunne bruges andre steder.
  8. Prospect sammen: Lav en fælles liste over prospects, influenter og mediekontakter, hvor i holder ajour hvem der skriver eller ringer til hvem. Denne liste skal i udbygge sammen og gå meget gerne dybt i alternative websites som offentlige sider, skoler, blogger eller andre områder, der ikke er direkte relaterede til journalister.
  9. Lav outreach: Test gerne forskellige taktikker og budskaber sammen under arbejdet, så i hele tiden sammen bliver skarpere på, hvilke pitches der virker bedst. Giv eksklusivitet på udtalelser og andre reaktioner, hvis det er muligt. Spørg også gerne først ind til om journalisten eller webmasteren overhovedet vil være interesseret i materialet, så du ikke blot overloader dem med materiale på en gang.

Find andre interessante typer af sider

Moz har skrevet denne artikel godt nok fra 2014 omkring integration af SEO i PR, som rammer ned i hvorfor SEO og PR bør integreres mere: https://moz.com/blog/the-coming-integration-of-pr-and-seo

God og grunding artikel om at gå fra linkbuilding til link earning på SearchEngineJournal https://www.searchenginejournal.com/seo-guide/guide-link-building-link-earning/

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.5/5 (6 votes cast)
PR og SEO - 9 trin til at få PR til at arbejde sammen med SEO, 3.5 out of 5 based on 6 ratings
Spred god karma og del
Share on Facebook0Share on Google+0Share on LinkedIn8Tweet about this on TwitterEmail this to someone

1 svar

  • Super Super relevant indlæg Nikolaj,

    Det er en ny verden for mange SEO folk, og fjerner i mange tilfælde sikkerheden for resultater. Det er klart her PR medarbejder kommer ind i billedet, da de har års erfaring med den slags arbejde.

    En dag opdager pr-bureauerne sikkert også deres potentiale indenfor SEO og så bliver der for alvor konkurrence om mediernes links 

    Hurtig note: Du har indsat denne kommentar (læs evt. dette blogindlæg) men glemt linket 

Skriv en kommentar

Venligst indtast navn Please enter an valid email address. Skriv venligst en besked

Gratis bog om søgeordsanalyse

Få den gratis +50 siders bog der gennemgår søgeordsanalysen fra formål til udførsel og til brug. Du tilmelder dig samtidigt nyhedsbrevetSøgeordsanalyse bog

Komplet B2B guide

Jeg har været medforfatter på denne: B2B markedsførings ebog