Pinterest – Guide til brug af Pinterest som virksomhed
Jeg har i den forgangne måned gjort nogle forskellige tanker og forsøg med den social platform Pinterest. Med udgangspunkt i Hjort Smykker webshoppen får du her et par gode råd som guide til at få succes med Pinterest som virksomhed.
Sidst jeg bloggede om spørgsmål til Pinterest pinnede jeg som en privat person. Nu har jeg valgt at lave en seperat Hjort Smykker pinterest profil. Det har jeg gjort for dels for at fokusere på udelukkende smykker, dels for at slå hårdere på selve brandet Hjort Smykker og dels for at kunne adskille mig privat med virksomheden.

Lav stemninger
Jeg har eksperimenteret med at lave stemninger omkring produkterne. Tanken er, at ved at bruge billeder fra andre Pinterestbrugere kan du skabe en emotionel tilføjelse til produktet. Du kan sætte den i kontekst med nogle stilarter og personer som andre Pinterest brugere kan forholde sig til.
Herunder ser du et billede af et board jeg har kaldt Classic Chic Style med henblik på at placere produktet blandt kvinder med klassisk, afslappet og stilrent look. Billederne omkring produkterne skaber således en stemning og tilfører produkterne en følelse om at mand får en klassisk chic stil, hvis man køber smykkerne.
Connect med folk
Pinterest er et social medier, hvor mange i de samme præmisser i forhold til relationsdannelse fra andre sociale medier er i spil. Derfor skal du også udnytte disse muligheder til at danne relation til kunder, partnere og interessenter.
Er du i tvivl om hvem du skal følge? Et tip kan være at finde nogle af de store mærker eller anerkendte personer inden for din branche og så kigge på hvem der følger dem. Herunder ser du et billede, hvor jeg har fundet en spændende person og så går målrettet efter at følge de personer, der følger den pågældende person. På den måde følger man dels personer, der er interesseret i dine produkter og dels personer, der pinner og netværker inden for de samme kategorier som dig.
Pinterest guide
Udnyt tags og beskrivelser
Et andet punkt jeg mener, du skal have fokus på, hvis du vil have succes på Pinterest.com er at udnytte beskrivelserne og tagsene. Laver du nogle gode beskrivelser af dine billeder, vil der være større sandsynlighed for at dine pins bliver fundet via søgningerne internt på Pinterest.
Ligeledes kan beskrivelser rent SEO mæssigt bruges til at tilfører ord til specifikke url’er (tekst omkring linket). Har du eksempelvis et produkt med dyrehoveder, som vist herunder, vil tekst omkring linket ind til din side, hjælpe med at fortælle Google, hvad der kan findes på din side. På den måde vil link ind til produktet herunder i forhold til Google blive associeret med søgeordene necklace, fingerring silver etc.

Tænk værdi
Som på enhver anden social platform handler Pinterest om at skabe værdi for dine følgere. Hvad er det din målgruppe og hvorfor de skal følge dig. Det indhold du skaber på dine boards med dine pins skal tilføre signifikant værdi for dine følgere. Du kan stille dig selv følgende spørgsmål før hver gang du pinner et billede:
- Er du i stand til at inspirere med det billede?
- Hvad får andre ud af at repinne dette billede?
Gode resurser
6 punkter til at promovere dig selv på Pinterest
En række how to’s om Pinterest
Hvad mener du der skal til for at få succes på Pinterest?
Pinterest – Guide til brug af Pinterest som virksomhed,

Igangsætter, Passionist og Online Marketing entusiast. Uddannet Cand. IT E-Business og glødende iværksætter.




maj 30, 2012 kl. 07:46
Glimrende artikel Nikolaj!
Jeg kan godt lide din taktik med at liste produkter ind mellem art-billederne!
Jeg har selv rodet lidt med det på for Netspiren.dk. Jeg har valgt at fokusere på opskrifter, da det er lidt sjovere for folk at dele og browse end en dåse vitaminpiller
. Du kan se profilen her: http://www.pinterest.com/netspiren/.
maj 30, 2012 kl. 07:57
Hej Frederik
Tak skal du have – fint tænkt. Folk vil naturligvis ikke dele vitaminpiller med mindre det virkelig betyder noget for dem. Der tror jeg også at folk hellere vil pinne lækre opskrifter, hvor nogle af produkterne så kan indgå. God vind med det – bliver spændende at se om Pinterest kan give noget trafik og nogle salg på den længere bane…
juni 2, 2012 kl. 21:51
Hej Nikolaj,
Fin artikel. Jeg har sgu også med interesse kigget på Pinterest, men tvivler på potentialet. Jeg ser det smykkehalløj har 5 followers på Pinterest. Tror du selv det er umagen værd på lidt længere sigt?
juni 9, 2012 kl. 20:33
God artikel, jeg synes personligt det er piv forvirrende, og har ikke lige kunne overskue at sætte mig ind i det. Personligt ville jeg ønske at alle de sociale medier slog sig sammen til et, det ville mindske den tid man både som privat og som virksomhed skal bruge på sociale medier
juni 27, 2012 kl. 08:57
Hej Nikolaj, rigtig god artikel, men jeg er ligesom Kim lidt i tvivl om marketingpotentialet ud fra et dansk synspunkt.
Jeg kan fuldt ud følge at det handler om værdi for forbrugeren, men jeg tror ikke der er mange danskere der har fundet stor værdi hos Pinterest generelt.
Har du en idé om, hvor mange danske brugere der findes, for det halter bestemt efter Twitter og Twitter er ikke en gang interessant for danske virksomheder.
juli 3, 2012 kl. 11:33
Geniale artikler du har! Du har virkelig styr på det. Får så meget viden ud af det, du burde tilbyde konsulent hjælp på dette område.
januar 22, 2013 kl. 10:38
Hey Nikolaj,
Det kunne være spændende med en opdatering her – bruger du stadig Pinterest aktivt i din virksomheds markedsføring?
Mvh. Halfdan
marts 1, 2013 kl. 09:46
Hej Halfdan
jeg er begyndt at bruge det mere på den engelske side e-scarf.com, da jeg efterhånden har indset, at danskere ikke bruger Pinterest. Derimod er udlandet langt mere spændende og derfor har jeg de sidste par uger været ret aktiv på: http://pinterest.com/escarfcom/… Meen der er stadig lang vej.
Det kastet trafik af sig på ca. 15 hits med folk der har kigget en del rundt på sitet. Ergo giver det bestemt ikke mening lige nu, men jeg må bare eksperimentere videre med Pinterest.
januar 26, 2013 kl. 19:57
En god artikel. Jeg er selv stille og rolig begyndt at bruge tjenesten, men om det er det værd ved jeg ikke. Jeg har nogle få mennesker der følger mig, men det griber mig ikke helt som det skal
maj 17, 2013 kl. 14:00
Hej Nikolaj. Først. Tak for fine indlæg og en rar, æstetisk blog.
Som jeg kan se i nogle af de andre kommentarer, er der ikke mange danskere, der har taget pinterest til sig – og det har du nok også måttet sande. Jeg har selv rodet med pinterest både for mig selv og som mulighed for kunder, men ikke med de store resultater. Derfor fik dit indlæg her mig til at tænke på en lille succesoplevelse, jeg havde den anden dag. Desværre kan jeg ikke huske, hvad hjemmesiden hed, men her havde de skrevet, hvorfor de var til stede på hver enkel af de sociale medier, de nu var på. Det fik mig til at tænke på den tilbagevendende Pinterest-”problematik”. For hvis man ikke kan beskrive, hvorfor man er til stede på et socialt medie, og hvad man gerne vil opnå med sin tilstedeværelse netop dér, så skal man nok genoverveje, om det er tiden værd. Min konklusion med pinterest var, at det var det ikke.
maj 23, 2013 kl. 13:11
Hej Katrine
Tak for din kommentar – jamen så afgjort en pointe at man skal have et mål med sin sociale tilstedeværelse og også når det gælder pinterest…
Omvendt tror jeg også blot, at man nogle gange skal lade sig glide med strømmen og se sociale medier som eksperimenter. Jeg bruger i høj grad Pinterest til inspiration, hvilket ikke var meningen, da jeg begyndte.
juni 8, 2013 kl. 07:24
Hej Nikolaj. Faldt over dit, iøvrigt interessante, blog post om Pinterest i forbindelse med research af sociale medier og brugen af dem hos virksomhed. Jeg kan se at posten er fra maj sidste år, derfor er mit spørgsmål hvordan du ser Pinterest i juni 2013? Er det stadig relevant at overveje som virksomhed?