Fordele og ulemper ved outsourcing af SEO

Fordele og ulemper ved outsourcing af SEO

Er du i tvivl om hvorvidt du selv skal lave SEO eller få andre til at lave din SEO så læs med her. Det kan nemlig være svært at beslutte, om du skal have professionel hjælp til din SEO eller ej – uanset din virksomheds størrelse.

Der er naturligvis mange ting, som du skal tage højde for, når du beslutter om du selv vil lave SEO i virksomheden. Det kan være områder som eksempelvis:

  • Størrelse på virksomheden
  • Interne resurser til rådighed
  • Budgetter til marketing og/eller IT
  • Processer i marketing
  • Vigtigheden af SEO for virksomheden
  • Marketing strategien

Personligt er jeg mere og mere overbevist om, at insourcing af SEO i mange tilfælde er den rigtige vej at gå, men det betyder IKKE at du ikke skal bruge nogle af de skarpe hoveder i branchen. Der er nemlig en række ulemper og udfordringer ved at gøre SEO selv, som du bør tage højde for og evt. overveje at løse igennem et samarbejde med et bureau eller en SEO ekspert.

Fordele og ulemper ved insourcing af SEO

Lad os starte med fordelen med selv at udføre arbejdet.

  • Billigere SEO: Det er uden tvivl billigere selv at skulle lave SEO frem for at hyre en person til at lave arbejdet for dig. Det vil det altid være, uanset om det er en ekspert, et bureau eller en billigere SEO freelancer.
  • Bedre produkt- og markedskendskab: Når du arbejder i en virksomhed, vil du uanset hvad have større kendskab til produktet og markedet end din SEO konsulent. Kendskab, der er vigtig for at du kan skrive om produkter, laver hjælpsomt indhold og skrive noget fornuftigt i fora, på blogs etc.
  • Udnyttelse af personlige brands: Når du arbejder med dig selv som person, vil du lettere skabe forbindelser og netværk i branchen og til journalister og hjemmesideejere. Når du skriver ud fra en virksomhed, enten som ejer eller fra marketingafdelingen, har du mulighed for klart og tydeligt at præsentere dig som den du er frem for som en SEO konsulent. Det får antallet af personer villige til at linke og henvise til dig til at stige markant. Når du bruger dig selv som personligt brand stiger autenciteten og dermed effekten.
  • Hurtigere reaktionsevne: I forhold til en SEO konsulent vil du i din virksomhed have mulighed for hurtigt at reagere på nyhedshistorier og udviklinger. På den måde vil du kunne sende udtalelser, lave tilbud og historier ud fra nuværende pressedækning og ride med på bølgen langt bedre. En SEO konsulent vil ofte kun have et vist antal timer til at lave SEO for dig månedligt, og er timerne brugt eller planlagt anderledes får du ikke mulighed for at kunne reagere på historier og skabe unik PR og linkbuilding.
  • Oparbejdelse af erfaringer i branchen: Når du selv eller dit interne team laver SEO, bliver der oparbejdet kendskab og viden omkring branchen i forhold til SEO. På den måde finder du ud af hvor der kan skabes links og skrives indhold, samt du får erfaringer med hvad for noget indhold der fungere.

Fordele og ulemper ved outsourcing af SEO

Når der er fordele ved at lave SEO selv er der naturligvis også ulemper.

  • Mere viden om SEO: Når du selv laver SEO kommer du helt naturligt til at have mindre viden om SEO sammenlignet med en SEO ekspert. Du eller den ansvarlige for SEO i virksomheder arbejder mindre med SEO end en ekspert, der ikke gør andet. Manglende viden om SEO kan være kritisk, hvis du eksempelvis får nyt website, bliver straffet af Google eller laver dårlig linkbuilding eller tekstforfatning.
  • Mere tid: SEO er de mere langsigtede aktiviteter og derfor har de for vane at blive udskudt. Hvad end du er selvstændig eller er en større virksomhed kan det at insource SEO og gøre det selv bevirke, at der ikke bliver gjort noget på SEO fronten. Outsourcer du derimod din SEO vil det skabe tid for dig og virksomhed. På den måde kan du fokusere på det i er bedste til i forhold til at drive forretningen.
  • Synergi marketing imellem: Hvis du bruger ét bureau, der samtidigt varetager dine medieindkøb, dine AdWords, din udvikling etc. vil det at have alt samlet hos en samarbejdspartner skabe unik synergi. Når eksperter på tværs af fagområder bliver samlet på en kunde, kan der opstå unikke og banebrydende kampagner og resultater på SEO.

Den gyldne middelvej

Findes ikke… Eller i hvert fald en universal løsning. I mine øjne er det nemlig forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad der er behov for i forhold til SEO. Nogle virksomheder vil have bedst af at insource og ansætte interne personer og så bruge et eksternt bureau til opkvalificering, inspiration, workshops, tracking og rapportering mm. Andre virksomheder vil have bedst af at outsource det hele til et bureau, der både kan håndtere den tekniske del, indholdsdelen og linkdelen.

Vælger du at insource og oprette egen SEO afdeling, så er min holdning, at det er en stor fordel stadigvæk at bruge eksterne SEO konsulenter til at sparre, coache, inspirere og rådgive de interne resurser. På den med bliver de insourcede medarbejder holdt nogenlunde ajour med den vigtigste viden inden for online marketing og SEO.

SEO er jo ekstremt mange forskellige ting. At udnytte eksterne leverandører kontra selv at lave SEO kan derfor være en opvejning du kan lave på de forskellige områder af SEO.

Skal du outsource tekstarbejde?

Outsourcer du dit tekstarbejde til et SEO bureau vil de være overkvalificeret i forhold til hvordan teksten skal skrives (hvis det altså vel at mærke er en SEO konsulent / specialist, der bliver sat på opgaven). Samtidig vil det outsourcede tekstarbejde blive udført af underkvalificerede personer i forhold til at kende markedet og produktet, som virksomheden sælger.

Dette samme mener jeg gør sig gældende i SEO arbejdet omkring content marketing, social media marketing og linkbuilding. SEO konsulenter bliver hurtigt for specialiserede i deres felt og er dermed overkvalificerede til at levere det reelle arbejde, der skal laves. Samtidigt kan eksterne SEO konsulenter ikke sætte sig lige så godt ind i virksomheden som insourcede medarbejdere kan.

Skal du outsource linkbuilding?

Traditionelt har mange virksomheder tidligere fået bureauer og konsulenter til at lave linkbuilding for dem. Men i takt med at Google, med især penguin opdateringer gør det sværere at manipulere med placeringer igennem købte links kommer der mere fokus på ‘rigtig linkbuilding’. ‘Rigtig linkbuilding’ handler om, at du som virksomhed får links fra sider, der bliver læst. Dermed handler linkbuilding i dag mere om at tage kontakt og spørge folk om eventuelle samarbejder frem for blot at indsætte links på egne sider.

Linkbuilding er en af de områder hvor de giver mest mening at arbejde omkring insourcing. Eksempelvis er min erfaring at outreach, hvor man skriver ud til linkprospects, er langt større, når den bliver lavet af interne personer. Det er den fordi det virker mere troværdigt og ægte sammenlignet med en SEO konsulent.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
Fordele og ulemper ved outsourcing af SEO, 5.0 out of 5 based on 2 ratings
Spred god karma og del
Share on Facebook3Share on Google+2Share on LinkedIn21Tweet about this on TwitterEmail this to someone

5 svar

  • Super gennemgang af insourcing og outsourcing af SEO arbejde, og helt enig omkring linkbuilding. Ved at linkbuilde selv, så har man også meget mere føling med hvilke links ens side får, og dermed bliver man også mere bevist om sitets risikoprofil.

  • Fin artikel. Jeg er særligt enig i din betragtning om, at linkbuilding i mindre grad bør foretages af sit SEO-bureau, idet Google i kontinuerlig grad sørger for kun naturlige linkbuilding-profiler belønnes. Det ender hurtigt ud i en gang larm med ligegyldige blog comments mv., når et SEO-bureau skal sidde og lave linkbuilding for et blomsterhus. 😛

  • Af ren og skær erfaring synes jeg faktisk det bedst kan betale sig at lave linkbuilding selv! Man skal naturligvis bruge lidt tid på at sætte sig ind i det, men til gengæld synes jeg det går hurtigere og man sparer en frygtelig masse penge i forhold til at få en SEO-virksomhed til at stå for det. Især hvis ens budget er begrænset.

    Man skal dog være forberedt på at bruge en del tid på at få sine links da det trods alt ikke er ligeså let som det ofte lyder:)

  • Glimrende indlæg som altid Mogensen.

    En væsentlig parameter, som jeg mener skal med i overvejelserne er en vurdering af om du intern ved nok om den disciplin du ønsker at outsource. Det er meget risikabelt at outsource noget du ikke selv har kontrol over og ikke ved hvordan foregår.

    Det er min vurdering at det er nødvendigt med en vis mængde intern viden før det kan svare sig at outsource.

  • Super artikel.
    Jeg går selv med tankerne omkring jeg skal outsource mit seo til et firma. Men hvordan kan jeg være sikker på at jeg får noget for mine penge. Kan fx lave et aftale med folk omkring at der kun er betaling hvis det virker?

Skriv en kommentar

Venligst indtast navn Please enter an valid email address. Skriv venligst en besked

Gratis bog om søgeordsanalyse

Få den gratis +50 siders bog der gennemgår søgeordsanalysen fra formål til udførsel og til brug. Du tilmelder dig samtidigt nyhedsbrevetSøgeordsanalyse bog

Komplet B2B guide

Jeg har været medforfatter på denne: B2B markedsførings ebog