Hvorfor skal din webshop have en blog?

Hvorfor skal din webshop have en blog?

vinderbadges12-2

Der er masser af grunde til at din webshop skal have en blog. Der er her udvalgt en række punkter for og imod at webshoppen skal engagere sig i blogging.

En blog kan være lige præcis det værktøj din webshop bruger til at udføre indholdsbaseret markedsføring. Jeg håber du kan bruge argumenterne til nærmere overvejelser om du skal kaste dig ud i blogging til din webshop. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om indholdsbaseret markedsføring som du eventuelt også kan læse.

Indlægget vandt SEMaward 2012 for bedste indlæg om blogging – tak for stemmerne!

Webshopblog – hvad er det?

En blog til din webshop er en autentisk form for online dagbog hvor du kan skrive indlæg fra webshoppens hverdag og på den måde kommunikere til gamle og potentielle kunder.

Bloggen er enten en separat eller integreret del af din webshop. Her er det ikke produktkort og produktkort der reagerer, men derimod tekst, billeder og videoer i en lang strøm. Til hvert indlæg er det desuden muligt for læserne at reagere og kommenterer hvilket gør webshopbloggen til et unikt kommunikationsværktøj.

Dine blog indlæg eller artikler adskiller sig ved at have en subjektiv og personlig kant. Du kan som skribent på din webshops blog selv bestemme dit sprog, kant, humor, stil og personlighed.

Argumenter for en blog

  • Øge loyaliteten – En blog øger loyaliteten hos eksisterende kunder, idet du opbygger en tættere relation til den enkelte. Formår du konstant at kommunikere og interagere med dine kunder skabes der således igennem din webshops blog en tættere relation. Kundens relative attitude overfor din webshop vil derfor forbedres, hvilket igen har en positiv indvirkning på genkøb.
  • Højere konverteringsrate – Har en webshop en engagerende og værdiskabende blog  skaber dette troværdighed overfor nye kunder. Nye besøgende kan se at du har personlighed og kant, hvilket gør dig ægte og utentisk. Øget troværdighed resulterer i en højere konverteringsrate for de nye kunder.
  • Øge synlighed i søgemaskinerne – En blog kan være med til at forbedre din webshops placering i søgemaskinerne. Du kan skrive indlæg og artikler, der præcist rammer specifikke udvalgte søgninger. Ligeledes driver en blog både indgående links og sociale delinger med sig, hvilket er en af de afgørende faktorer for din webshops placering i søgemaskinerne både nu og fremadrettet. I nedenstående billede har jeg vist, hvordan en blog kan indsættes i strukturen så den målretter sig søgeord, som det eller ikke var muligt at målrette i webshoppens struktur.Blog webshop
    Det der er central her er, at man kan bruge sin blog til at blive synlig på eksempelvis trendende søgeord, sæsonbaserede søgeord, søgeord der ikke er produkt eller kategoribaserede søgeord. Grænsen for hvilke søgeord ens blog kan ramme begrænses kun af de søgeord der kan have interesse for produkterne. Når du laver indlæg til din blog kan du passende tage udgangspunkt i din søgeordsanalyse.
  • Nye kunder – Formår din blog at levere signifikant værdiskabende indhold for din målgruppe vil indholdet blive delt i de sociale medier. Ved at blive tweetet om, linket til eller delt på Facebook kommer din webshop således ud til nye potentielle kunder.
  • Bliv inspireret – Begynder bloggen at facilitere tættere forhold imellem dig og dine kunder, har du mulighed for at blive inspireret af dine læsere. Ofte kan det at spørge og lytte til webshoppens læssere og kunder give enorme mængder af værdifuld inspiration og viden.
  • Indhold til nyhedsmail – Hvis du vil skabe øget kundeloyalitet og øget salg til eksisterende så er nyhedsmail det absolut mest effektive værktøj. Det er der skrevet mange andre blogindlæg om, men pointen er her, at du kan bruge indhold fra din blog til at skrive flere blogindlæg. Du kan nemlig sende blogindlæggene ud i dit nyhedsbrev eller blot linke til dem fra nyhedsmailsene for på den måde at lave bedre og mere indholdsrige / værdiskabende nyhedsmails. Husk også lige at smide et godt tilbud med i dine nyhedsmails 😉
  • Indhold til sociale medier – Hvis du er begyndt at engagere din webshop i de sociale medier for på den måde at øge synlighed på sider som Google+, Twitter, Facebook etc. så er en blog et fantastisk medier til at udgive og skabe nyheder omkring sit brand. Der er ingen grund til at lave indhold flere gange, da du kan bruge de artikler og de indlæg du skriver på din blog til at udgive dem på de sociale medier for at skabe omtale, flere følgere, social autoritet og engagement.

Argumenter imod en blog

  • Det tager lang tid – For at din webshops blog bliver en succes kræver det store mængder tidsresurser. Det tager lang tid både at skrive og researche til nye blogindlæg. Ligeledes kræver det lang tid at engagere sig både i de sociale medier og  med bloggens læsere i kommentarfeltet. Tid du kan bruge på at udvikle forretningen på andre måde. Der er med andre ord en opportunity cost i at investere tiden i din webshops blog.
  • Det tager fokus fra produkterne – En blog kan tage fokus fra dine produkter og dermed skade konverteringsraten. Kommer de nye besøgende ind på et blogindlæg i stedet for et produkt uden at finde lige præcis det de søgte efter kan du tabe dem.
  •  Din virksomhed ønsker ikke dialogen – Hvis det er en del af din virksomheds strategi at have en mere upersonlig og distanceret relation til kunderne giver det ikke mening at begynde med blogging.
  • Du skal ændre dit verdenssyn – Det kræver enorme at du som webshopejer ændrer dit verdensbillede. Skal bloggingen være succesfuld må i stedet for salg fokusere på hvad der reelt skaber værdi for læserne. Dette er en hård omvending som ikke blot tager tid og kræfter, men også tvinger dig ud af din trygge komfortzone.

Heldigvis er dette et blogindlæg og jeg behøver derfor ikke ret meget belæg i argumenterne. Det gør at jeg rigtig godt kunne tænke mig dine synspunkter på argumenter for og imod en blog på din webshop.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.6/5 (8 votes cast)
Hvorfor skal din webshop have en blog?, 4.6 out of 5 based on 8 ratings
Spred god karma og del
Share on Facebook0Share on Google+0Share on LinkedIn13Tweet about this on TwitterEmail this to someone

10 svar

  • Som du selv er inde på, så tager en blog meget fokus fra shoppen og produkterne, og det er også det jeg tit ser ske. at bloggen tager for meget fokus fra produkterne, gode beskrivelser, gode billeder etc.

    Og det er jo hverken godt for shoppen eller bloggen. Det kan være en god ide at hyre nogen til fx at skrive salgstekster etc til sine produkter, mens man lige tager sig af sin blog. selvfølgelig ikke hvis man mener man godt kan håndtere begge dele.

    Men godt indlæg 🙂

    MVH Kim

    • Hej Kim – tak for din kommentar
      Vi skal have fat i nogle A/B splittestere der kan teste hvad et banner eller en knap omkring bloggen gør ved konverteringsraten 😉

  • Rigtig godt blogindlæg og spændende debat – Hvorfor har denne artikel ik flere kommentarer?
    Anyway har du erfaring med, at en blog øger konverteringen på shoppen?

    Ligesom Kim, så har jeg kun erfaringer med, at bloggen stjæler fokus, tid og brugere, og dermed gør webshoppen til noget sekundært. Har du evt nogle eksempler på succesrige webshops med gode blogs?

  • Hej Nikolaj, spændende blog, du har her. Jeg vil glæde mig til at følge den. Personligt er jeg blevet overrasket over, hvor givende, det er at have en blog. Tidskrævende, ja, men jeg synes det åbner dørene for en masse inspiration (som du også selv nævner) og på den måde er tiden givet godt ud. Også selvom det ikke kan mærkes i webshoppen/på bundlinien lige med det samme 🙂
    Kh Pernille

    • Hej Pernille

      Tak for kommentaren – jeg håber du finder nogle gode indlæg 🙂

      Jeg tror problemet med blogging er, at det er et projekt, der strækker sig så langt ud i fremtiden. Man kan som shopejer måske ikke overskue så langt og har måske brug for omsætning og salg her og nu. Så kan det være svært at afsætte den nødvendige tid til at fordybe sig i læserne og skrive og udarbejde nogle rigtig gode indlæg…

  • Rigtig god artikel og godt med inspiration. Har dog først læst den nu, efter den blev repostet på G+, men bedre sent end aldrig 🙂

    Stadig meget relevant for langt de fleste webshops.

  • Jeg synes ikke, man bør begynde ved overvejelserne omkring blog eller ej. Jeg tænker, at det fra din side Nikolaj, måske er implicit, at hvis folk overvejer at få en blog på deres webshop, så er det fordi de synes de har noget at fortælle deres kunder, som ikke hører til direkte i webshoppen. (F.eks. produktbeskrivelser og lignende). I mit arbejde som projektleder og marketingkonsulent oplever jeg dog ofte, at mange webshopejere fortsat tænker på medie før formål.

    Med medie før formål i denne sammenhæng mener jeg, at webshopejeren læser dit indlæg om ‘hvorfor skal din webshop have en blog’, inden de tænker over eventuelt indhold af én sådan.
    – Og det er det, jeg mener, udgør den forkerte rækkefølge af medie før formål.

    Jeg har set masser af fantastiske eksempler på engagerende blogs (og anden anvendelse af sociale medier i forbindelse med webshops – f.eks. Pinterest), der skaber merværdi til et brand eller en webshop. Jeg har dog set endnu flere rigtig dårlige eksempler på blogs der ikke er opdaterede, hvor der ikke svares på kommentarer osv. For mig som kunde, har en ikke-opdateret blog en direkte negativ effekt på min opfattelse af virksomheden. – Nikolaj, du skriver jo også i indlægget i forhold til opdatering af indhold.

    Med denne lange smøre vil jeg nok i virkeligheden bare sige: Sørg for også at læse Nikolajs indlæg om “Indholdsbaseret markedsføring” som han kort henviser til øverst i indlægget, så er du langt bedre rustet til at træffe et godt valg om blog eller ej. 🙂

    Det må være nok fredag-morgen-fabulering fra mig 😉

  • Som Marie og du selv skriver, så er det værste ved en blog tilknyttet en webshop det manglede indhold. Hvor mange webshops som sælger modetøj, brugs ting eller andet i samme dur, og som har tilknyttet en blog, har formået at skabe noget indhold som bare er tilnærmelsesvis brugbart for en køber, eller salgsbart for webshoppen … Det er ikke en kritik af alle de webshops med en blog tilknyttet, men ingen af dem har formået at skabe en blog(er ikke stødt på nogen endnu). Det er forståeligt nok, fordi hvordan skal man skabe blog indhold til en kvindetøjs webshop f.eks. og det er nok det største problem med at tilknytte en blog. Rent seo og marketingsmæssigt er en blog som du skriver dog en fantastisk ide bare utrolig svær at implementerer.

  • Rigtig interessant læsestof, men jeg studser over ordene “værdi”, “værdiskabende” og “værdifuld”. Kunne du måske sætte lidt flere ord på eller en definition af, hvordan værdi kan måles, eller hvad der konkret menes med værdi for en kunde/bruger? 🙂

  • Super fin artikel! Den er absolut ikke forældet her 5 år efter. Et lille tip fra egne erfaringer – Det kan det virkeligt godt betale sig, at benytte relevant blogindhold som emne for nyhedsbreve.

    Vi har opnået en stigning i nyhedsbrev åbninger/læsninger på over 60% efter vi oprettede en blog tilknyttet vores webshop, og bruge dette indhold som emne for nyhedsbreve.

Skriv en kommentar

Venligst indtast navn Please enter an valid email address. Skriv venligst en besked

Gratis bog om søgeordsanalyse

Få den gratis +50 siders bog der gennemgår søgeordsanalysen fra formål til udførsel og til brug. Du tilmelder dig samtidigt nyhedsbrevetSøgeordsanalyse bog

Komplet B2B guide

Jeg har været medforfatter på denne: B2B markedsførings ebog