Hold ud, iværksætter!

Hold ud, iværksætter!

Bliv inspireret af disse 5 måder til at holde din inspiration, drive, og motivation oppe!

Det er søndag … Du ved, du bør gøre noget ved alle de planer og ideer, du har. Alligevel sidder du i sofaen og ser meningsløs tv mens du spiser pizza … Ligesom sidste weekend! Hvor er det drive, og hvor er den lidenskab du hører andre iværksættere snakke så meget om?

Motivation

Jeg startede e-scarf.dk i 2008 og både som iværksætter og studerende, har jeg flere gange i løbet af de sidste 5 år befundet mig i sådanne situationer. Dagen efter eller bare minutter efter en sådan situation strømmer følelsen af spildt tid ind over mig og giver mig noget, der bedst kan beskrives som dårlig samvittighed. Og det burde det – prøv at tænk på alle de fantastiske ting, du kunne have opnået, hvis du ikke havde spildt din tid på meningsløse ting.

Dette er den oversatte version af mit gæsteindlæg på Gate2Create. Her har jeg fået lov til at tænke over temaet “spild af tid”, og hvordan man kan holde gejsten og lysten oppe som iværksætter – disse tanker håber jeg kan være en inspiration for dig. Lad os derfor stoppe med at spilde tiden og hoppe direkte til guldet!

1. Sæt dine mål

Et af mine grundlæggende principper er at have personlige mål, der er dybt forankret i mig selv. Mål er ikke virkelige mål, medmindre du tager dem ind og lever med dem som en del af dig. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om selvkonkordante mål, som du kan læse om netop dette emne.

Generelt kan personlige mål lyde lidt som en kliché, men husk dette citat: “Hvis du skyder efter stjernerne og ramer månen, er det OK. Men du er nødt til at skyde efter noget. En masse mennesker skyder ikke engang”-. Confucius

Jeg vil gerne præsentere et eksempel på et mål, jeg har dybt forankret i mig selv. Et af mine langsigtede mål er professionelt altid at gøre ting, der uddanner og udvider mig selv som person. På det mere personlige plan er en af mine langsigtede mål at være i både psykisk og fysisk balance. Disse kan lyde fluffy og vage, men det er netop pointen. De langsigtede mål bør være de samme om 5 år.

Præcis hvordan du bruger personlige mål er op til dig. Der er et væld af forskellige måder at fastsætte og opretholde forankrede og selvkonkordante mål. Men jeg vil stadig stærkt anbefale dig at opstille mål, der er realistiske på den ene side og ambitiøse på den anden. Samtidigt vil jeg anbefale, at du skelner imellem både lang-, mellem-og kortsigtede.

2. Være omkring inspirerende mennesker

Når du er omkring inspirerende mennesker bliver du selv inspireret til både at gøre tingene anderledes og gøre nye ting. Inspirerende mennesker er for mig en meget effektiv måde at holde mig motiveret på.

Personligt har jeg været sammen med en masse forskellige mennesker enten via sociale medier eller via min blog. Kanaler som Twitter og Amino har eksempelvis hjulpet mig med at få feedback og givet mig nye idéer til kampagner og generel markedsføring. En sådan inspiration er helt afgørende og kan hjælpe dig ændre rutiner, gøre noget nyt, eller bare give dig en anden vinkel på dit synspunkt.

Der er mange forskellige måder at møde inspirerende mennesker. Gate2Create og KF er blot nogle af disse steder. Da jeg studerede i Århus fik jeg den idé at starte smykkemærket Hjort Smykker fra en pige jeg mødte ved et arrangement meget lig dem på CSE. Et iværksætterfællesskab som eksempelvis Creative Destruction, hvor jeg kender flere, der er startet op – blandt andet Nicolai Lønne, Christian Evers og Yngvi fra sortesokker.dk.

Ofte er det den lille kommentar, der ændrer din måde at tænke og agere på – søg derfor aktivt ud til de inspirerende og lyt til dem!

3. Stop med at gøre ting, du ikke kan lide

Når du gør ting, du ikke bryder dig om, begynder du at miste motivationen. Det lyder måske simpelt, men jeg har bemærket fra mig selv, at jeg ofte ender med at gøre en masse ting jeg ikke kan lide, hvilket igen dræner mig for motivation. Ting som det er muligt at få andre mennesker til at gøre enten frivilligt eller igennem betaling.

Der vil altid være ting, som du kan lide at gøre mere end andre. Men bare for at have den tankegang, at du fokuserer på at gøre ting, du gerne gøre, vil holde motivationen bedre oppe.

4. Offentliggør dine mål

Den nemmeste person at bryde løfter overfor er dig selv! Det kan derfor være en meget effektiv måde at holde tempoet og motivationen oppe på ved at gøre dine mål, drømme og planer offentlig for alle. Især hvis du fortæller dem til de nærmeste mennesker i dit liv. Min begrundelse for dette er, at hvis du lover noget til andre mennesker, vil du føle dig mere forpligtede til rent faktisk at opfylde dette løfte – Og i det mindste mere forpligtet end du er overfor dig selv.

Dette punkt bør dog anvendes med forsigtighed, og kun hvis du virkelig ønsker disse mål skal ske. Hvis du ikke når disse mål eller gør noget aktivt ved dem, vil folk begynde at tænke på dig som en fiasko. Dette kan være selvforstærkende på din motivation.

5. Bestem dig

Bestemmelse og viljestyrke kan flytte bjerge. Det opstår dog først, når du stædigt indstiller dit sind på at lykkes og få succes. At være iværksætter er ikke en dans på roser, og når tingene går dårligt, er det en god idé at have viljestyrke efter succes.

Personligt har jeg haft flere nedture, og det er ikke altid let at udholde dem og komme ovenpå igen. Jeg har fundet stor værdi i at have bestemt mig på forhånd efter noget. N

år jeg ser tilbage synes jeg virkelig, at det handler om at tage en beslutning og holde sig til denne afgørelse. Dette bør naturligvis anvendes med forsigtighed, da et stædigt sind kan gøre dig blind for fremtrædende problemstillinger. Hold derfor stadig øjnene åbne selvom du har bestemt dig for noget.

 

Jeg håber, at disse 5 små punkter kunne inspirere dig til at ændre nogle af de ting, du gør. Selvfølgelig er det ikke muligt at have 110% motivation og drive hver dag, hele tiden. Men jeg har stadig en stærk tro på, at ved at følge disse enkle råd (eller i det mindste forsøge) vil have letter ved at holde din damp, drive og tempo oppe som iværksætter.

Hold ud – det er et maraton, ikke en sprint!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.8/5 (8 votes cast)
Hold ud, iværksætter!, 4.8 out of 5 based on 8 ratings
Spred god karma og del
Share on Facebook0Share on Google+0Share on LinkedIn0Tweet about this on TwitterEmail this to someone

3 svar

  • Inspirerende artikel og jeg kan kun give dig ret i en lang række, af dine punkter.
    Der er ingen tvivl om at viljestyrken og det indre drive er en forudsætning for at lykkedes, med de projekter man er med i.
    Et godt opråb til iværksættere.

  • Hej Nikolaj,

    Det er altid interessant at læse om andre “ligesindedes” tanker og ideer, hvorfor jeg kastede mig over denne lille artikel fra dig. Keg er selv “Amino-mand”, men kan læse af din artikel, at du dels er kommet i gang med iværksætteri før undertegnede, og dels – måske netop som resultat af den første grund – er “kommet ud” i en større periferi af mennesker med den samme lidensakb for iværksætteri.

    Livsbekræftende og spændende at læse om – tak!

    Venlig hilsen,

    Nicolai (stavet på den rigtige måde, hehe)

  • Hvor er jeg glad for at jeg lige fandt dig på nettet!

    Jeg hedder Lisbeth og 22 år gammel.

    Jeg er lige kommet hjem fra en jordomrejse og har nu et år, hvor jeg vil tage kurser i Adobes kreative programmer og marketing, før jeg begynder at studere i KBH eller Århus.
    Efter at have læst samtlige at dine indlæg, er jeg nu fast besluttet på, at jeg også vil bruge denne tid på at forbedre min blog og mine sociale medier. Jeg elsker at inspirere og give folk råd til deres drømmerejse, og da jeg bruger mange timer på det, kan jeg ligeså godt få penge ud af det.

    1000 tak for god og brugbar information!

    Lisbeth 🙂

Skriv en kommentar

Venligst indtast navn Please enter an valid email address. Skriv venligst en besked

Gratis bog om søgeordsanalyse

Få den gratis +50 siders bog der gennemgår søgeordsanalysen fra formål til udførsel og til brug. Du tilmelder dig samtidigt nyhedsbrevetSøgeordsanalyse bog

Komplet B2B guide

Jeg har været medforfatter på denne: B2B markedsførings ebog