Bliv en God Sælger – Få Personlighed ind i Salg

Bliv en God Sælger – Få Personlighed ind i Salg

Personlighed i salg

Personlighed i salg

Bliv bedre til at sælge ved at få din personlighed, din autencitet og din udstråling ind i relationen til køberen. Læs indlægget, der vil gøre dig en bedre sælger.

Ofte når vi snakker salg så handler det om hvilket jakkesæt man skal have på, hvilken bil man skal køre i samt hvilket ur man skal have om armen. Når alt kommer til at alt så er det dog relationen imellem dig som sælger og vedkomne som køber, der er afgørende for om salget kommer i hus eller ej. På samme måde er der andre overfladiske tekniker omkring kropssprog, omkring talemåder og omkring forhandlingstekning, der påstås at kunne optimere dit salg. Men inde bag facaderne af disse tekniker og overfladiske virkemidler, der gemme sig en person, DIG. Del 2 af ‘Bliv en God Sælger’ handler om styrken i relationer samt om hvordan vi kan tilføre personlighed ind i salget for længerevarende, bedre og mere givende relationer ved hjælp af karisma og personlig udstråling.

Steinar Ditlefsen var 2. oplæg af onsdag d. 19/1’s Super Salg Seminar og handlede således om hvordan vi kan skabe success som sælgere ved at have gennemslagskraft i kommunikationen samt ved at skabe stærke relationer. Dette gør vi ved, som de to i mine øjne vigtigste pointer, at have karisma og fokus, men ligeledes at være en rollemodel, se den andens nød, skabe perspektiver og giv VÆRDI.

Pointen er at se et salg, ikke som en engangsforestilling, men som en længerevarende relation imellem dig som sælger og kunden som køber. I mødet med et menneske skal vi derfor kunne se ud over det første møde og se styrken i et stærkt forhold.

Dette blogindlæg er en reflektering over Steinars pointer i hans oplæg. Rigtig god fornøjelse.

Karisma består af 5 ting

For at opbygge en stærk relation kræver det ikke overfladiske teknikker og smart udstyr. I stedet er karisma ifølge Steinar en af hovedingredienserne og handler grundlæggende om hvad jeg kan give af mig selv til den anden. Karisma består ifølge Steinar af 5 ting:

  • Energi: Mental, spirituel og fysisk energi.
  • Entusiasme: Passion omkring emnet.
  • Selvtillid: Tro på egne evner.
  • Tro: Yes we can!
  • Klarhed: Viden og overblik over emnet.

Kan vi som sælgere formå at score højt på disse parametre så kommer vi rigtig langt i vores relationer og vi får en fantastisk karisma. Det handler om at være bevidst om hvordan man score på parametrene og så prøve at skrue dem i vejret. Det er vigtigt at huske på at parametrene er selvforstærkende hos de fleste af os – dvs. får vi success så stiger vores karisma og chance for yderligere success stiger igen og vice versa.

Fokuser og bliv Successfuld med Salg

Vores bevidsthed står for 10 % af hjernes kapacitet, og den viden er vigtig i forhold til at holde fokus. Underbevidstheden, der styrer følelser, kroppen og kemien, kan blive styret af bevidstheden. Har vi derfor den rigtige bevidsthed så bliver vi i stand til at styre vores underbevidsthed. Pointen er her at hvis vi i stedet at fokuserer på hvad der kan gå galt fokuserer på hvordan vi kan skabe i mødet med andre så vil underbevidstheden adoptere denne holdning og dig og din krops performance vil stige med øget salg.

Vi tænker i billeder og vi skal bruge disse billeder til at skabe positive ting. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilke billeder vi sætter op inde i vores hoveder og faktisk også i vores relationers hoveder – vi kan bruge den viden på en konstruktiv måde og det skal vi!

Fokus er utrolig vigtig i vores relation og kan kobles op med nærvær. Nærvær er ligeledes vigtig når vi er med andre personer og formår vi at kanalisere hele vores opmærksomhed i mødet så kan det i den grad mærkes! Når vi sidder i en relation skal vi holde vores opmærksomhed udelukkende på kommunikationen og samværet med relationen. Det optimale i forhold til en stærk relation er at komme i et flow, hvor tankerne udelukkende bliver i relationen.

Sådan Skaber Vi Successfulde Relationer – Gennemslagskraft i Kommunikation

Steinars foredrag endte ud i nogle super principper om hvordan vi kan skabe værdi for vores relationer:

  • Rollemodel: Det du gør skriger så højt at jeg ikke kan høre hvad du siger!
  • Den andens nød: Selvom vi siger vi skal have noget, så kan det være vores nød er en anden. Er vi i stand til at se igennem det folk siger og dermed se deres virkelige nød så kan vi løse denne nød og skabe enorm værdi hos vedkomne. Leverer vi værdi ud over det kunden beder om så er det at vi skaber langvarige relationer til vores kunder. Involverer vi os i hinandens behov så kan vi lære hinanden bedre at kende og derved bedre se hvilke behov vores relationer har – Når vi bedre kan se nøden så kan vi bedre skabe værdi ved at udfylde denne nød.
  • Skab perspektiv hos andre: Når folk spørger dig om råd så gør de som regel aldrig som rådet lyder, da man opsamler råd fra flere sider og så danner sit eget perspektiv. Formår vi at skabe perspektiv ved at åbne op for tanker og nye muligheder så gør det virkelig en forskel for vores relation. Kan vi inspirere vores relation så rykker det forholdet til et langt mere værdifuldt stadie. Så drop gode råd og skab i stedet perspektiv og værdi for vores relation.
  • Skab og giv værdi: Det helt essentielle i et forhold eller i en relation er at skabe værdi for den anden, så tænk altid i hvordan du kan skabe værdie for din næste.

Jeg håber du fik noget ud af indlægget – nu handler det om at holde indlægget i bevidstheden næste gang du skal sælge!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
Spred god karma og del
Share on Facebook2Share on Google+0Share on LinkedIn4Tweet about this on TwitterEmail this to someone

Ingen kommentarer endnu - vær den første

Du kan skrive den første kommentar

Skriv en kommentar

Venligst indtast navn Please enter an valid email address. Skriv venligst en besked

Gratis bog om søgeordsanalyse

Få den gratis +50 siders bog der gennemgår søgeordsanalysen fra formål til udførsel og til brug. Du tilmelder dig samtidigt nyhedsbrevetSøgeordsanalyse bog

Komplet B2B guide

Jeg har været medforfatter på denne: B2B markedsførings ebog