9 essentielle Excel formler til dig i marketing

9 essentielle Excel formler til dig i marketing

Hvis du arbejder med digital marketing, så skal du kunne bruge Excel til fingerspidserne for at dels at kunne lave effektive analyser og dels for at kunne vise dine resultater frem.

Derfor har jeg her samlet 9 formler, som jeg mener, at du bare skal kunne. Det er ikke raketvidenskab, men gør dig den tjeneste, at du lærer dem udenad.

Når du kan dem, bliver det muligt for dig at bruge mange af de datasæt, du kan eksportere fra dine SEO tools – uanset om du bruger Screaming Frog SEO Spider, Search Metrics, Keyword Planner, Ahrefs eller et hvilken som helst andet værktøj.

Excel formler

×

Download Excel formlerne

Den skabelon som jeg har lavet i dette blogindlæg, kan du downloade herunder.
Du tilmelder dig samtidigt nyhedsbrevet og får en gratis bog om at lave søgeordsanalyse. Hvis du allerede er tilmeldt, så har du fået tilsendt skabelonen på email.


Sæt data sammen med vlookup()

En af de vigtigste formel i Excel er vlookup, der gør det muligt for dig at slå noget data op i en anden tabel baseret på et fælles pejlemærke. Det kan du bruge, hvis du har forskellige datasæt, som du gerne vil kunne sammenligne eller helt samle.

Forstil dig eksempelvis, at din url er det fælles pejlemærke, og du skal samle data fra forskellige datakilder. Det kan være webanalytics tools som Google Analytics og AdForm, annonceringsudtræk fra Facebook eller LinkedIn eller fra søgeordsdata fra din ranktracker eller fra Search Console.

Mulighederne for at koble data sammen med vlookup() er uendelige, og det er en af de formler, som jeg har sat størst pris på i Excel.

vlookup

I ovenstående eksempel, vil jeg finde ud af hvad der står til højre for den første kolonne af bogstaver. Her er funktionen vlookup(B3;B3:C6;2;False) indsat.

  • B3: opslagsværdien som du vil lede efter
  • B3:C6: tabel for opslag, hvor første kolonne er den kolonne du vil lede efter opslagsværdien.
  • 2: Det nummer af kolonne, som vi vil hente tilbage, når opslagsværdien er fundet. Hvis du har større datasæt med flere kolonner, skal du naturligvis tælle dig frem til hvad det er for en kolonne, du vil lave opslaget i.
  • False: Betyder at du vil have præcis samme resultat og ikke blot (hvis du brugte TRUE) vil hente første og bedste resultat tilbage. Jeg bruger stort set kun False, så det kommer du nok også til.

Indsæt værdier eller formler hvis noget er sandt med If()

Ofte har du lyst til at lave udregninger, hvor der kan være undtagelser til udregningen. Det lyder måske kringlet, men if() er en uundværlig funktion, når du begynder at behandler data. Ved at bruge if() kan du sålede sige, at hvis noget er sandt, over eller under noget så gør noget.

Hvis du eksempelvis ikke vil dividere med nul, kan du indsætte et ord i de tilfælde, at du skal dividere med nul for at undgå fejl.

Du kan indsætte flere if() funktioner i hinanden for at opsætte mere komplekse regler, men pas på med at indsætte for mange, da det kan blive en rigtig kompleks formel.

if

I ovenstående eksempel vil vi gange min C kolonne med D kolonnen, hvis A kolonnen indeholder bogstavet A. Det ser således ud: =IF(B2=”A”;C2*D2;C2)

  • B2=”A”: min hvis funktion skal være sand, når B2 er det samme som bogstavet A. Du kan også bruge tegn som < eller >, der fortæller om noget skal være over eller under B2.
  • C2*D2: Det der skal ske, når ovenstående if-funktion er sand. I dette tilfælde vil vi gange de kolonner C og D
  • C2: Det der skal ske, når ovenstående if-funktion ikke er sand. I dette tilfælde beholder vi blot værdien

Undgå fejl i dine formler med Iferror()

Hvis du laver en udregning på en række eller en kolonne og der forekommer fejl i den, så kan du indsætte tomme celler eller alternativt et tal i disse ved at bruge formularen iferror(). Det er en funktion, som er handy til at rydde op i et datasæt, så der ikke kommer så mange #N/A.

iferror

I ovenstående har vi taget vores vlookup() eksempel fra før og fjernet de to sidste C og D, hvilket får resultatet til at være #N/A, da der ikke kan fremfindes et tal. Men ved at bruge =IFERROR(VLOOKUP(B5;B5:C8;2;FALSE);0) kan vi i stedet indsætte tallet 0 de steder, hvor vi ikke kunne lave opslaget

  • VLOOKUP(B5;B5:C8;2;FALSE): Opslaget fra før, som der ikke er ændret noget ved
  • 0: Det tal vi vil indsætte i det tilfælde at funktionen ikke kan udregnes. Ofte vil du også gerne have at feltet bare bliver tomt, hvis der ikke kan laves en udregning. I disse tilfælde kan du tilføje “”, hvilket indikerer at feltet er tomt.

Tæl forekomsten af et resultat med Countif()

Hvis du i dit datasæt vil tælle hvor mange gange et given resultat er til stede et andet sted, kan du bruge countif() funktionen.

Du er med countif() funktionen i stand til at trække nogle informationer ud af dit data og opsummere data, hvilket gør især gør funktionen god, når du har lidt større datasæt, som du kigger på. Ligeledes kan du med fordele bruge countif() i separate tabs adskilt fra det datasæt, som du analyserer.

Forestil dig eksempelvis, at du vil tælle hvor mange url’er på dit website, der har svaret med en 404, så kan du på et komplet udtræk fra analytics eller dit crawlingtool og tælle dem med countif()

countif

Herover har vi indsat et simpelt datasæt, hvor vi gerne vil tælle antallet af gange, der står “A” i min kolonne C:

  • C2:C5: Det område hvor du vil tælle i.
  • “A”: Det du vil tælle. Her kan du sagtens indsætte en formel, som så afhænger af noget andet og på den måde begynde at tælle mere komplicerede ting i dit excel ark

Tæl antal tegn i en celle med Len()

Hvis du arbejder med copywriting og indhold i Excel er Len() en uundværlig funtion, da du her kan holde styr på længden af indhold i en given celle.

Den er især brugbar, når du optimerer titler for at overvåge, at de ikke bliver for lange.

Len

I ovenstående ønsker vi blot at tælle længden af mine tekst skrevet i kolonne B:

  • B2: Den celle som du ønsker at måle mængden af tegn i.

Udregne gennemsnit hvis noget er sandt med Averageif()

Nogle gange ønsker du at udregne gennemsnittet af en række tal, hvis en kondition er opfyldt.

Det kan eksempelvis være, at du vil hæve gennemsnittet af søgninger, hvis søgeordene er en del af en bestemt kategori. Eller hvis du gerne vil se gennemsnittet af din url’ers dwell time, hvis de indholder noget bestemt i sin url. I disse tilfælde kan averageif() være en god måde at opsummere data og eventuelt i en separat tab.

Du kan naturligvis også bare bruge Average() funktionen og så dele dit datasæt, men jeg kan godt lide at have mine datasæt samlet i ét og så blot bruge mere komplekse opslag i dem.

averageif

I ovenstående vil vi gerne trække gennemsnittet ud af kolonne C i de tilfælde, hvor kolonne B indehold “A”.

  • B2:B7: Den range som vi vil tjekke i.
  • “A”: Det bogstav som vi kigger efter i forgående range.
  • C2:C7: Det område som vi vil finde gennemsnittet i, hvis ovenstående funktion er sand.

Sammensæt flere celler i en med Concanate

Ofte så har du tekster, url’er eller søgeord i forskellige kolonner, som du gerne vil lægge sammen i en enkelt kolonne. Til dette skal du bruge Concanate, der gør det super enkelte at sammenlægge kolonner eller rækker for den sags skyld.

Vi kan blive ved med at tilføje elementer der skal føres sammen i en Concanate formel, hvilket gør den ideel når du arbejder med indhold, url’er eller søgeord i et datasæt.

Du kan eksempelvis bruge det, når du laver søgeordsanalyse og ønsker at mikse søgeord på kryds og på tværs for at tjekke eksempelvis volumen på et søgeordssæt sammen med en række byer eller andre attributter.

concanate

I ovenstående ønsker vi at sammenlægge de to kolonner B og C samt skrive “og” imellem dem. Det gør vi ved at bruge formlen =CONCATENATE(B2;” og “;C2)

  • B2: Det første element der skal sammenføres.
  • ” og “: Vi vil selv skrive et ord i mellem de to resultater, hvilket vi markerer med “” og skriver to mellemrum samt et “og”
  • C2: det andet element som vi vil sammenlægge med det første

Omskriv bogstaver med proper(), upper() og lower()

Hvis du er en af dem, der bruger Excel til tekstforfatning, så bør du kender de tre funktioner proper, upper og lower. De hjælper nemlig med at skifte imellem om noget er skrevet med store eller små bogstaver.

Du kan typisk bruge det, når du kopierer indhold, søgeord, navne eller andet og ønsker at skifte imellem store og små bogstaver.

bogstaver

I ovenstående har vi blot skrevet to ord, som vi ønsker at omskrive med henholdsvis upper, lower og proper

  • Upper: gør alle bogstaver store
  • Lower: Gør alle bogstaver små
  • Proper: Får alle ord til at starte med stort forbogstav

Hold elementer i din formular statisk med $

Når du trækker i dine formler, som vi har gjort igennem eksemplerne her, så kræver det at dine udregninger bliver trukket med. Men hvis du ønsker at holde en kolonne eller en række statisk, når du trækker i formlerne, så skal du bruge tegnet $.

Det skal du især bruge, hvis du vil bruge et stabilt tal igennem hele dine udregning eller blot ønsker at få enten rækken eller kolonnen til holde sig stabil.

$

I ovenstående vil vi gange hver tal med det tal, der står i række 2. Det gør vi ved at bruge formlen =C3*C$2 og så trække den hen over vores data.

  • C3: Det tal vi ænsker at gange med vores statiske tal
  • C$2: Fanger at vi vil gange C3 med C2, men at den skal holde 2 tallet statisk, når vi trækker i cellerne. Det betyder, at når vi trækker ned igennem rækkerne, vil cellen forblive det samme, men hvis vi trækker ud af kolonnerne, så vil disse skifte.
×

Download Excel formlerne

Den skabelon som jeg har lavet i dette blogindlæg, kan du downloade herunder.
Du tilmelder dig samtidigt nyhedsbrevet og får en gratis bog om at lave søgeordsanalyse. Hvis du allerede er tilmeldt, så har du fået tilsendt skabelonen på email.


Andre gode kilder med Excel formler:

Komplet oversigt over Excel formler forklaret af Microsoft selv: https://support.office.com/en-us/article/Excel-functions-alphabetical-b3944572-255d-4efb-bb96-c6d90033e188 

Enkelt formular der kan gøre din kategorisering af søgeord lettere i søgeordsanalysen: https://moz.com/blog/one-formula-seo-data-analysis-made-easy-excel

Fin lille ebog om at bruge Excel med lidt eksempler på brug: https://offers.hubspot.com/how-to-use-excel

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.3/5 (3 votes cast)
9 essentielle Excel formler til dig i marketing, 3.3 out of 5 based on 3 ratings
Spred god karma og del
Share on Facebook0Share on Google+0Share on LinkedIn16Tweet about this on TwitterEmail this to someone

Ingen kommentarer endnu - vær den første

Du kan skrive den første kommentar

Skriv en kommentar

Venligst indtast navn Please enter an valid email address. Skriv venligst en besked

Gratis bog om søgeordsanalyse

Få den gratis +50 siders bog der gennemgår søgeordsanalysen fra formål til udførsel og til brug. Du tilmelder dig samtidigt nyhedsbrevetSøgeordsanalyse bog