6 ting du skal gøre ud fra Googles lækkede quality rater guidelines

6 ting du skal gøre ud fra Googles lækkede quality rater guidelines

Google algoritmeI sidste blogindlæg skrev jeg om hvad Googles lækkede quality rater guidelines indeholder. I dette får du opskriften på at lave hjemmesider, som Googles anmeldere vil elske, hvis de kommer forbi dit website!

Hvis du efterlever disse råd vil du få gode scores på både relevans og autoritet. Disse to parametre er bygget ind i algoritmen, så du vil derfor også se dine placeringer stige, hvis du følger rådene.

Jeg kommer med 6 punkter for, hvordan du kan udnytte viden om Google quality rater guidelines i din markedsføring. Punkterne er som sådan ikke nye, men tag dem med videre, hvis du skulle have glemt dem.

Det jeg især synes er toneangivende ved de lækkede guidelines er den store vægt lagt på begrebet EAT. EAT står for ekspertise, autoritet og troværdighed. Og så har vi de første 3 punkter af mine anbefalinger. Ud over EAT har jeg især bidt mærke i opdateret indhold, positivt omdømme og sammenhæng imellem sentiment og resultat. Lad os prøve at se på punkterne:

1. Udvis ekspertise

Ekspertise har altid været en del af evalueringen af ​​et websted, men jeg synes fordelen ved at udvise ekspertise på websitet bliver belønnet i vejledningen mere eksplicit. Ved evaluering af sider vil testere være på udkig efter tegn på, at indholdet har en ekspertise bag sig. Altså at der står noget klogt og værdiskabende.

Retningslinjerne angiver, at bedømmere skal lede efter de officielle angivelser af ekspertise, når de evaluerer et websted eller en side.

Eksempelvis skal et websted, der tilbyder medicinsk rådgivning fremvise, at udgiveren eller websitet udarbejdes og er kontrolleret af en person eller organisation med lægelig ekspertise. Ligeledes skal en side om økonomi udstråle ekspertise igennem erfaring, og kompetencer omkring investering og penge.

Om ekspertisen vises igennem personer eller virksomheden generelt ser jeg ingen præference for. Det der er essentielt er, at forsøge at fremlægge beviser for en ekspertise igennem uddannelse, priser, erfaring etc.

2. Vær en autoritet

Selvom ekspertise er et punkt bliver Googles anmeldere også fortalt, at formelle kompetencer ikke altid er nødvendige. Derfor er dette punkt om at udvise autoritet meget vigtig.

Eksempelvis vil ejeren af ​​et hobby site omkring sport ofte ikke have nogen officiel grad af ekspertise omkring emnet. Her kan “hverdagsbrug” og den viden de har være nok til at kvalificere dem som en ekspert.

Dermed er det at fremvise en selv og ens virksomhed som autoritet inden for det område man arbejder med og brænder for vigtigt. Selvom du måske er en ekspert, kan du altså godt fremstå som en autoritet igennem det du gør.

3. Skab troværdighed

Igennem dit website skal du udstråle troværdighed. Troværdighed handler på den ene side om indholdet og på den anden side om hvad der er rundt om indholdet.

 

Indholdet i sig selv skal udstråle troværdighed. Det skal være korrekt og godt udført i dets form og ikke være misvisende.

Du skal skabe din troværdighed ved at have et rent og brugervenligt website, hvor du som afsender og virksomhed ikke skjuler dig. Ud over billeder af dig selv og virksomheden skal du arbejde med kontaktoplysninger, færre reklamer, mindre fyld og helt overordnet et mere rent budskab.

4. Hold indholdet opdateret

Er der tale om indhold, hvor brugeren leder efter opdateret og friskt indhold, så evaluerer Google meget hårdt ud fra dette kriterie. Kriteriet går i al sin enkelthed ud på, at friskt indhold får en bedre rating end gammelt indhold.

Vi har tidligere set at freshness er blevet en del af algoritmen, og jeg tror faktisk, at freshness er begyndt at betyde en hel del for placeringerne. Og her tænker jeg ikke kun på konkrete stykker indhold, men også på generel friskhed af indhold. Altså har du en kategori med nyheder, så betyder det meget om der kommer nyt indhold i kategorien i forhold til dens placeringer.

Når en forespørgsel kræver aktuel eller nyt indhold, bør kun sider med en strøm, nyt eller opdateret indhold få høj nytteværdi ratings. Google bekymrer sig ifølge guidelinesene om indholdet, og ikke den dato, hvor siden blev oprettet. Ved søgninger på aktuel information er sider om tidligere begivenheder, gamle produktmodeller, gamle priser, forældede oplysninger, etc. ikke nyttigt og får dårlig scores.

Du skal altså med andre ord sørge for på den ene side at holde gammelt indhold opdateret og på den anden hele tiden skabe nyt og aktuelt indhold.

5. Byg positivt omdømme med anmeldelser, priser og feedback

Anmeldere af dit website skal kigge efter sidens omdømme. Ved webshops vil de typisk kigge efter anmeldelser, men de kan også kigge efter vundne priser og brugeres feedback andre steder på nettet. Når Google kigger på dit indhold og omdømmet af det, vil de søge rundt på Google efter din virksomhedsnavn. Her kigger Googles anmeldere efter anmeldelser, referencer, anbefalinger fra eksperter, nyhedsartikler og hvad der ellers kan findes om din virksomhed.

Det betyder med andre ord, at du bliver evalueret på, hvad andre skriver om dit website – uanset om det er dig som person, dit produkt eller din service. Så reputation management er med andre ord også noget du skal arbejde på i forhold til Googles quality raters.

Bemærk at du ikke bliver straffet for at ikke at have noget omdømme. Google mener nemlig, at et manglende renommé ikke er en indikation af lav kvalitet. Der kan være tale om nye eller ganske små virksomheder.

Dette betyder dog ikke, at du ikke skal arbejde dig hen imod et bedre omdømme. Det er bedre at være på den sikre side frem for at skulle lave feberredninger.

6. Tænk sentiment og købsprocess over søgeord i tekstforfatning

Sentiment betyder det mindset og det behov som søgeren har. Altså hvad har den søgende rent faktisk brug for, når vedkommende udfører søgningen. Når du laver indhold så er sentiment en vigtig faktor, da Googles quality raters skal tænke det ind i deres evaluering af resultater.
Når du skriver tekst og laver indhold, skal du her overveje meget, hvad den søgende leder efter. Lige præcis dette behov skal dit website efterleve og levere. For at det kan gøre det, skal du sætte dig i søgerens sted, når du udarbejder indhold til websitet.
Du kan med fordel overveje, hvor i købsprocessen søgeren er i den givende situation. Hvis du ved at den søgende er i starten af sin forbrugerrejse, så skal du give personen information omkring overvejelserne inden. Hvis du ved personen er lige ved at købe ved den givende søgning, skal indholdet afspejle dette igennem sammenligninger, konkret brug etc..
Med andre ord skal du i stedet for at tænke søgeord og placeringer, tænke sentiment og købsprocess!

Udgiv!

Når det at vise ekspertise, autoritet og troværdighed er blevet så vigtigt i forhold til Google, betyder det især én ting! Du skal udgive indhold!
Igennem udgivelse og udarbejdelse af indhold har du nemlig mulighed for at efterleve alle de ovenstående punkter. Udgivelse af indhold kan få dig til at fremstå som en ekspert og som en autoritet. Ligeledes kan indhold skabe troværdighed til dig og din virksomhed, ligesom udgivelse af indhold kan holde dit website opdateret og friskt. Udgivelse af indhold giver dig godt nok ikke et positivt omdømme, men til gengæld har du mulighed for at modsvare besøgendes sentiment og behov igennem det indhold du udgiver.
Uanset hvilket indholdsformat du vælger, så er det centrale, at du begynder at udgive og fremhæve dig selv i branchen. Først da vil du ifølge Google Quality Rater Guidelines få gode scores og dermed fortjene topplaceringer.

Tænk dit produkt ind i punkterne

Alt efter hvilken slags søgning, er der forskelligt behov for matchenes troværdighed. Her får Googles Quality Raters at vide, at de skal overveje hvor potentiel stor indflydelse informationen kan få på den søgendes liv. Jo større indflydelse jo strengere krav til EAT.
Eksempelvis skal sider omkring medicin udstråle rigtig stor ekspertise, autoritet og troværdighed mens mindre livsvigtige sider ikke behøver at udstråle samme grad. Arbejder du med et produkt, der har mindre indvirkning på målgruppens liv behøver du derfor ikke at gå minutiøst til værks.

Hvad tænker du?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
6 ting du skal gøre ud fra Googles lækkede quality rater guidelines, 5.0 out of 5 based on 2 ratings
Spred god karma og del
Share on Facebook0Share on Google+0Share on LinkedIn34Tweet about this on TwitterEmail this to someone

Ingen kommentarer endnu - vær den første

Du kan skrive den første kommentar

Skriv en kommentar

Venligst indtast navn Please enter an valid email address. Skriv venligst en besked

Gratis bog om søgeordsanalyse

Få den gratis +50 siders bog der gennemgår søgeordsanalysen fra formål til udførsel og til brug. Du tilmelder dig samtidigt nyhedsbrevetSøgeordsanalyse bog

Komplet B2B guide

Jeg har været medforfatter på denne: B2B markedsførings ebog