5 råd til at få maksimal effekt af Content Marketing

5 råd til at få maksimal effekt af Content Marketing

SEMaward nomineret 2014Content er ingenting uden marketing. I dette blogindlæg får du 5 råd til at få mere ud af dit indhold igennem markedsføringen af det.

Efterhånden som jeg læser og snakker om det nyt opfundne begreb Content Marketing, er der en ting, som springer mig i øjnene igen og igen. Jævnligt synes jeg folk sætter et idyllisk billede op af hvordan indhold eller content spredes viralt automatisk, hvis det er godt og skaber værdi.

Hvorfor Content ikke er alt

Desværre er der meget sjældent noget indhold, der er så godt, at alle bare uden videre begynder at linke og skrive om det. Hvis du vil lave Content Marketing skal du derfor slette forestillingen om, at man bare ved at lave indhold kan gå viral og stige helt til tops i Google. Du kan ikke med indhold alene skabe tusindvis af hungrende læsere, der hele ugen ikke tænker på andet end det spændende indhold du udgiver og de nyhedsbreve de modtager.

Bevares, indholdet er vigtigt og ofte også det mest centrale og svære at lave.

Min pointe er her at selvom indhold er vigtigt og centralt så betyder det ikke, at vi ikke også skal have markedsføringen af indholdet. Og det er netop ved markedsføringen af content, at jeg ser rigtig mange fejle – eller sagt på en anden måde. Det er i markedsføringen af Content at det helt store potentiale i Content Marketing ligger.

Faktisk vil jeg hellere udgive halvt så meget indhold, som der bliver markedsført ordentligt med annoncekroner og networking, frem for blot at udgive artikler og materiale i en lind strøm.

Så med det vil jeg gerne give dig 5 råd til hvordan du får maksimal effekt af dit indhold.

1 Lav outreach og seedning

Opinionsledere er personer i branchen, der har et stort netværk og stor indflydelse. Det kan også være personer, der fagligt har stor indflydelse i markedet. Når opinionsledere siger noget, får det derfor indflydelse på flere og bliver ofte delt videre af personer, som ser op til og stoler på opinionslederne.

Du skal gå benhårdt efter at få opinionslederne til at skrive om dig og dit indhold. Igennem outreach og seedning kan du få opinionslederne til at understøtte din Content Marketing så den bliver delt.

For at øge chancen for at opinionsledere deler dit indhold, kan du med fordel arbejde på, at gøre dig selv synlig og samtidig levere indhold til din målgruppe. Du kan dele opinionsledernes indhold med dine egne følgere, og på den måde gøre opmærksom på din virksomhed og dens status i branchen.

For også at få opinionsledere til at dele indholdet med deres følgere, kan du involvere dem i indholdet, så de føler medejerskab over indholdet. Du kan eksempelvis invitere dem til at skrive et gæsteindlæg, svare på spørgsmål i et interview eller komme med input til noget materiale. Når en person selv bliver involveret i udarbejdelsen af noget indhold og noget værdi vil personen være mere tilbøjelig til at dele indholdet. Dette kan du udnytte.

2 Betal for at få spredt dit Content

Når du har brugt resurser, tid og energi på at lave dit indhold så udnyt din muligheder for at reklamere for dit indhold.

Der findes en række kanaler hvor du kan markedsføre indholdet. Både Googles Display Netværk, Facebook, LinkedIn mfl. gør det muligt at oprette annoncer, hvor man kan reklamere for det Content Marketing univers man har bygget op. Uanset hvad Content Marketing aktiviteterne indeholder, kan man bruge disse kampagnesystemer til at kickstarte og underbygge aktiviteterne. Ofte vil jeg anbefale at have et løbende budget til displayannoncering, der understøtter aktiviteterne og sikre, at der hele tiden kommer nye besøgende til fra sådanne kanaler.

Dette leder videre til næste mulighed, hvor man kan gå direkte efter medier og platforme, som man mener rammer målgruppen bedst. Her kan man lave forskellige former for direkte aftaler om at de udbreder indholdet på deres website. Det kan være igennem det man kan kalde Branded Content, hvor de direkte udgiver indholdet eller igennem banner og display annoncering på medierne.

Derudover så er både LinkedIn og Facebook begyndt at nedsætte synligheden, medmindre der bruges annoncekroner på at for indholdet vist. På Facebook og LinkedIn har du mulighed for at booste indlæg på væggen, så de bliver vist ikke bare til følgere, men også til følgeres følgere. Dette vil jeg klart anbefale, da indholdet på den måde kan få langt større synlighed igennem de mange visninger. Dette får især indflydelse på folk der allerede er følgere, som bliver eksponeret overfor budskaberne igen.

En anden mulighed er at implementere remarketing på sin Content Marketing. Dvs. at når folk og læsere har været forbi noget bestemt materiale eller sektion af website, så kan man eksponere disse personer igennem remarketing. Dette er enormt effektivt til at underbygge ens budskaber og til at forstærke effekten igennem den krog man har i folk, der har læst indholdet.

3 Få en krog i besøgende med indholdet

Det må gerne koste noget at få dit indhold. Det kan faktisk nogen gange gøre indhold mere eksklusivt, at det koster penge. Overvej derfor at arbejde med konceptet om, at det altså skal koste penge.

Et aspekt i at indhold ikke skal være gratis er ligeledes, at man skal tilmelde sig en mailingliste for at få adgang til indholdet. På den måde få du en krog i de personer, som læser og får noget ud af din Content Marketing. Efterfølgende kan du så promovere og sprede nyt indhold til tidligere læsere, frem for at skulle starte forfra hver gang. Tilmelding til et nyhedsbrev gør naturligvis at færre vil læse indholdet, da ikke alle vil tilmelde sig en virksomheds nyhedsbrev, men jeg mener at tabet langt overvejes af den merværdi en e-mail har fra en potentiel kunde. Får man folk til at tilmelde sig en e-mailliste, har man også et udgangspunkt for eventuel personlig og telefonisk opfølgning. Jeg har faktisk netop skrevet et indlæg om hvordan man kan bruge e-bøger, udgivelser og whitepapers til at få flere leads og flere salg.

4 Brug indholdet igen flere steder

Når du har brugt kostbar og dyr tid på at udvikle dit indhold så skal du også udnytte det i alle dine kanaler. På den måde kan eksempelvis indhold udgivet på en blog bruges både i nyhedsbrevet, på de sociale medier og internt på websitet.

Du kan også her bruge dit indhold offline på flyers, produkkort, artikler, plancher og andet til dine produkter og kunder. Hos Deducta Search udgav jeg i april en gratis bog om SEO. Det var en bog, som man frit kan downloade mod at komme på nyhedsbrevet. Det vi også gjorde var at få den printet. Nu har vi altid en bog med ud til nye kunder og har noget super godt og gennemarbejdet materiale, som vi kan give væk. Det virker både professionelt og seriøst samtidigt med at potentielle kunder og samrbejdspartnere allerede føler at de har fået værdi ud af samarbejdet.

En anden pointe her er genbrug af dit indhold. Selvom dit indhold bliver gammelt, kan du med fordel simpelthen opdatere gamle indlæg og så genudgive dem med nye punkter, links og informationer. Ofte vil ingen opdage, at der er tale om gammelt genudgivet indhold. Altså, er det faktisk ærgerligt, at indholdet skal gemmes ned i et blogarkiv uden at blive opdaget af dine besøgende. Gør du dette, så husk at oprette 301 redirects, så du får autoritet og historik med over på den nye url, eller som alternativ behold url’en og lav en ny udgivelsesdato.

Hvis du ikke har lyst til at gå og genudgive dit indhold, men samtidigt er bange for at indholdet går hen og bliver gammelt, kan du arbejde ud fra konceptet evergreen content. Evergreen content handler om at sikre at indholdet ikke er begrænset til en bestemt periode. Det er eksempelvis tilfældet ved blogindlæg, hvor der er knyttet en dato til. Overvej her i stedet at lave artikler og informationssider, hvor heller ikke indholdet er tidsbegrænset i aktualitet.

5 Udnyt indhold på fora, nyhedssider og blogs

Det sidste punkt handler om at bruge indholdet som referencepunkt i dialogen i branchen. Når du laver linkbuilding giver det langt mere mening at linke aktivt til noget relevant indhold i stedet for blot at linke ind til en side. Linker du til relevant viden der giver mening for en dialog på eksempelvis et nyhedssite berige det dialogen samtidigt med at du får mulighed for at henvise til dit website.

Faktisk kan du med fordel udarbejde indhold der modsvarer en dialog eller debat på et fora, nyhedssite eller blog for på den måde at skabe henvisning og link til dit site. Dvs. du kan lokalisere de medier, som du gerne vil have benævnelser på og så finder vinkler til dit indhold, hvor det giver mening at henvise hertil i dialogen/debatten.

Indhold spred markedsføring

Læs mere om at få mere ud af Content Marketing

Solid artikel om at bruge sociale medier til at få mere ud af sit indhold: http://www.socialmediaexaminer.com/promote-your-content-social-media-content-plan/

58 tips til at bruge sociale medier til at få mere ud af Content Marketing http://www.postplanner.com/58-social-media-tips-for-content-marketing/

Econsultancys periodiske system for Content Marketing er et solidt værktøj til at få indblik og viden om feltet https://econsultancy.com/blog/64539-introducing-the-periodic-table-of-content-marketing#i.zseir6zosehmug

Guiden for Quick Sprout er gennemgående og solid – et læs værd, hvis du arbejder med digital markedsføring: http://www.quicksprout.com/the-advanced-guide-to-content-marketing/

Hør et dansk podcast om Content Marketing her: http://contentmarketingliga.dk/

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
5 råd til at få maksimal effekt af Content Marketing, 5.0 out of 5 based on 1 rating
Spred god karma og del
Share on Facebook0Share on Google+0Share on LinkedIn38Tweet about this on TwitterEmail this to someone

2 svar

  • Hvad tænker i om at købe links til ens content? Jeg er for nyligt begyndt at købe links hos ekstern leverandør disse og har haft gode resultater med at mit content bliver ranked rigtig hurtig

    hvad tænker du? er jeg på vej ud på et sidespor eller er det ok

    • Det kommer i den grad an på kvaliteten af de links du køber. Mange af de udbydere der findes af links har ikke styr på, hvordan domænerne sættes op korrekt og hvordan indholdet laves bedst muligt.

      Generelt er det ikke noget jeg vil anbefale medmindre man ved, hvad man gør.

Skriv en kommentar

Venligst indtast navn Please enter an valid email address. Skriv venligst en besked

Gratis bog om søgeordsanalyse

Få den gratis +50 siders bog der gennemgår søgeordsanalysen fra formål til udførsel og til brug. Du tilmelder dig samtidigt nyhedsbrevetSøgeordsanalyse bog

Komplet B2B guide

Jeg har været medforfatter på denne: B2B markedsførings ebog