5 måder at bruge sæson i din digitale markedsføring

5 måder at bruge sæson i din digitale markedsføring

SEMaward nomineret 2014wizzi - kåret til et af de bedste blogindlægDer findes mange forskellige måder at lokalisere sæsonudsvingene for ens virksomhed på. Du kan eksempelvis bruge tidligere års salgsdata, vejr og temperatur data eller data omkring forbruget af dit indhold. En af de måder jeg dog mener er mest effektiv er, at inkorporere sæsondata i din søgeordsanalyse.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du laver en søgeordsanalyse, kan du downloade min gratis ebog her >>

Når du har lokaliseret interessante søgeord, prioriteret dem og kategoriseret dem, er det muligt for dig at få værdifuldt data ud omkring sæsonudsving. Data som du så efterfølgende kan bruge til bedre markedsføring.
Google bruger selv en del tid på at snakke om sæson. Det gør de blandt andet i dette indlæg, hvor de også har forsøgt at tegne en mulig udvikling i kliks fra AdWords for et website. Samme viden vil jeg i dette indlæg vise dig hvordan du kan skabe. Ligeledes vil jeg vise dig, hvordan du med 5 punkter kan udnytte denne viden til at gøre din markedsføring bedre.

 

 

Google seasonality

 

Sådan får du sæson med i din søgeordsanalyse

Der findes grundlæggende to metoder at få sæson ud på søgeord. Den første er igennem Google trends.

Ofte er dette dog ikke et specielt godt værktøj, idet Google trends kun har data på søgeord af en bestemt størrelse. Altså vil du kun kunne analysere de vigtigste søgeord.

Ligeledes kan du ikke analysere mange søgeord af gangen og du kan derfor ikke opnå andet end indikationer på sæsonudviklingen på enkelte udvalgte søgeord.

Det jeg i stedet anbefaler er, at tage samtlige af dine vigtige søgeord og så trække sæsondata ud fra Googles keyword planner og indsætte i din søgeordsanalyse. Du finder Keywordplanneren her >>

Guide til at trække data ud fra Google keyword planner

Når du har lavet din søgeordsanalyse, kan du gå igennem disse 7 trin for at få sæsonalitet med i dataet.

1. kopier listen af de søgeord du ønsker sæsondata på

søgeordsanalyse måned

2. Gå til Google keyword planner

3. Indsæt listen af søgeord

2_søgeordsanalyse_keywordplanner
4. Gå til keywords

5. Vælg download

download søgninger søgeord

6. Vælg at få data splittet op på måneder og vælg csv

Segmenter månedsvis søgeordsoptimering
7. Download og indsæt i din søgeordsanalyse

indsæt søgeordsanalyse

Du har nu sæson i din søgeordsanalyse og kan begynde at splitte det op på kategorier, filtre eller andet med dine pivottabeller.

Herunder har jeg eksempelvis for en kunde valgt at se kategorierne fordelt ud over månederne. Der er for denne kunde ikke særlig store sæsonudsving. Dog er der nogle enkelte ting at pejle efter for os, hvilket kan inspirere os til markedsføringen. Lad os prøve at kigge på dette senere.

Søgeordsanalyse sæson

 

Jeg mener det er vigtigt at splitte op på kategorier, da der kan være rigtig stor variation i sæsonudsvingene for dine forskellige kategorier.

Sæson digital markedsføring5 måder til bedre online marketing over året

Nu kommer vi så ned til det spændende. Nemlig hvordan vi kan bruge data omkring sæson. Herunder har jeg samlet mine 5 råd til hvordan din sæsonalitet skal influere marketingaktiviteterne.

1. Udgiv indhold omkring sæsonalitet

Når du ved hvordan folk søger på dine vigtigste søgeord ud over året, kan du tilpasse og udgive indhold til efterspørgslen.

Google har som en del af algoritmen et friskhedsparametre, som giver opdaterede bedre placeringer, såfremt udgivelsestidspunktet er vigtigt for søgningen. Det vil jeg i tilfælde af store sæsonudsving mene at friskheden er, og derfor skal du opdatere og udgive indhold på dit website i overensstemmelse med sæsonudsvingene.

Driver du eksempelvis et feriewebsite, så er min anbefaling, at du opdaterer din kategoriside for påskeferier (der er den samme fra år til år) omkring der du kan se interessen stiger (omformuler?) .Samtidigt med dette udgiver du indhold på din blog på samme tid omkring årets trends for påskeferie.

2. Lav PR og outreach omkring sæsonaliteten

Når du ved hvordan søgningerne i din branche udvikler sig over året, så har du også værdifuld viden, som du kan bruge i dit presse arbejde ud over året. Hvis der er sæsonudsving i noget, så vil journalisterne vide det og de dækker det gør de!

Det du skal gøre er at planlægge årets PR. God PR er ofte baseret i god data og viden. Sørg derfor for at have en plan for hvordan du vil indsamle materiale til dine historier inden sæsonudsvinget kommer. På den måde kan du ride med bølgen for udsvinget og få omtale i medierne, hvis du kommer i starten med dine historier.

Hvis vi stadig tager casen omkring et feriewebsite, så kan en pressehistorier omkring årets ’Top 10 påskeferie destinationer’, ’Her skal du ikke tage på påskeferie’, ’Sådan får du råd til at tage på påskeferie’ etc.

Ud over at udgive historierne skal du naturligvis lave dit pressearbejde så godt som muligt. Bare fordi du rammer et sæsonaktuelt emne er det ikke ensbetydende med, at dine historier bliver samlet op. Sæson rammer faktisk kun nyhedskriteriet om aktualitet – så mangler du de 6 andre….(hvad så??) Læs her hvordan du kan bruge de 7 nyhedskriterier til din markedsføring

3. Planlæg Search budgettet omkring sæsonalitet

Når du kender sæsonaliteten i din branche kan du også fordele årets marketingbudget bedre i dine AdWords kampagner. Jeg har set en del Search budgetter, som ikke afspejler den sæsonalitet, der er i branchen. Dette er ærgerligt, da vi dermed misser muligheder i nogle måneder og bruger for mange penge i andre.

Din kampagnestruktur skulle gerne nogenlunde svare til din søgeordsanalyses kategorisering. Dermed kan du sammenligne disse og lægge data omkring efterspørgslen i Google ned over din budgettering.

4. Udsend nyhedsbreve omkring sæsonalitet

Udsving i sæsonalitet i søgninger afspejler dine kunders interesse for dine produkter. Husk på at søgninger er et udtryk for et spørgsmål. Man går aktivt på Google og efterspørger svar eller løsninger. Altså er der et behov, som du skal dække med dit website. Når du ved at behovet er der for en løsning i en betemt periode, så kan du kopiere denne viden over i din udsendelse af nyhedsbreve.

Det du skal gøre er at udsende nyhedsbreve i de perioder, hvor der er stor efterspørgsel på konkrete søgefraser. Ofte vil jeg anbefale at udsende de temabaserede nyhedsbreve under peaket og ikke hverken før eller efter. I periode med lav interesse er det nogle andre budskaber du skal kommunikere i dine nyhedsbreve.

I rejse casen med udsving ved påskeferie, kan du passende udsende et nyhedsbrev med de 10 mest populære påskeferier i starten af peaket og et godt last minute deal i slutningen af peaket.

5. Aktivér sociale medier omkring sæsonaliteten

Når du ved at flere er i markedet for dine produkter på specifikke tidspunkter af året, så vil flere også være villig til at dele og interagere med dit indhold på de sociale medier. Når du planlægger dine aktiviteter på de sociale medier, kan du dermed fordel lægger sæsonaliteten ned over.

Det du skal gøre er at lave aktuelle opslag og aktivitet i peakperioder for dine søgningerne. Altså lave temabaseret kommunikation i de perioder, hvor der er stor efterspørgsel i søgeresultatet.

I vore rejsecase betyder det at lave en påskekonkurrence, lave en lille test om folk kan gætte de 10 mest populære destinationer for påskeferien og lave en lille test, hvor folk kan finde ud af hvilken påskeferie destination matcher dem bedst.

Eksempel med svage sæsonudsving

Tager vi et kig på det tidligere eksempel, så er der stadig noget at fokusere på. Vi kan se at der især er to tendenser steder, hvor vi oplever flere søgninger. Omkring juletid og omkring sommertid i to ‘ryk’. Kampagnemæssigt vil anbefalingen være altid at køre marketing. Ud over den ongoing marketing vil vi så anbefale specielle kampagner omkring indhold og PR omkring  vinter og jul samt inden sommerferien.

Sæson markedsføring

Læs mere om hvordan du tænker sæson ind i din online markedsføring

Indlæg på Hubspot om, hvordan du får mere ud af lavsæsonen: http://blog.hubspot.com/blog/tabid/6307/bid/34122/8-Ways-to-Market-Your-Seasonal-Business-During-the-Off-Season.aspx

Har faktisk ikke kunne finde andet inspiration – kender du nogle gode artikler om sæson?

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (4 votes cast)
5 måder at bruge sæson i din digitale markedsføring, 5.0 out of 5 based on 4 ratings
Spred god karma og del
Share on Facebook3Share on Google+9Share on LinkedIn75Tweet about this on TwitterEmail this to someone

2 svar

  • Hej Nikolaj,

    Tak for et dybdegående indlæg om et emne, som altid vil være en problemstilling ligegyldig branche. Jeg har ihvertfald givet den et lille bogmærke 😉

Skriv en kommentar

Venligst indtast navn Please enter an valid email address. Skriv venligst en besked

Gratis bog om søgeordsanalyse

Få den gratis +50 siders bog der gennemgår søgeordsanalysen fra formål til udførsel og til brug. Du tilmelder dig samtidigt nyhedsbrevetSøgeordsanalyse bog

Komplet B2B guide

Jeg har været medforfatter på denne: B2B markedsførings ebog